Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3t>
NORDLANDS AMT.
(eller fartoier med 30 sæder); saa heder det, at syv af skibene
skal være fra den sondre halvdel og seks i den nordre. 1 et
testamente af kong Magnus Haakonsson af Iste februar 1277
angives skibredernes antal i Halogaland til 13, hvilket stemmer
med Gulathingsloven, kun at der synes at være indskudt, maaske
senere, en bestemmelse om skibet med 30 sæder.
Der har efter dette været 7 skibreder i den sondre del og
ti i den nordre. Tre af dem er kjendt ved navn, Löfötar, RaucY
eyjar og Väga skipreidor.
Skibrederne i den nordlige halvdel har efter P. .4. Munch
vistnok været Vestrals skipreida, Andamess, Prändarness, Löfötar,
Vaga og Steigar. I den sydlige halvdel skulde de være Salfta
skipreida, Rauöeyjar, Mjpln, BaÖundar, ßjötfu, Vefnis og Sæfnarinnar
skipreida.
Halogaland inddeltes i A •andamess sysla, den nordligste del,
hvor PrAndarnes (Trondenes) var det fornemste sted; Andamess
sysla Andenes), Ylfis sysla eller Vesteraalen, benævnt efter Ylß.
nu Ulvøen, Hadseløen; Steigar sysla, Lødingen, Ofoten, Hammero
og Steigen præstegjeld, benævnt efter Steig, nu Steigen; Löfötar
sysla, nu Lofoten; BoÖinjar sysla eller Folden, Salten, Beiereu,
Gildeskaal og Rodo, benævnt efter Bodin, nu Bodin;
Ålastarhaugs-sysla, benævnt efter Alastarhavgr, nu Alstahaug, den indbefattede
den sydligste del.
Skibredethingene fik efterhaanden betydning som laveste
instans, idet de blev anerkjendt som domstole i Haakon
Haakons-sons tid.
I den senere middelalder falder syslerne sammen med
skib-redeinddelingen i den nordlige halvdel; Lofoten og Vaagan
skib-rede var dog efter Munch slaaet sammen til Löfötar sysla.
Fra 1321 og sandsynligvis tidligere var der en egen lagmand
paa Halogaland, som boede paa Steigen. Maaske har denne gaard
allerede i det 13de aarhundrede været lagmandens og
lag-thingets sæde.
Halogaland, ligesom Jemteland og Herjedalen, regnedes ikke
under noget af de 5 store lagthing, som FrostuJ)ingslog,
Gula-thingslog, men havde thing for sig selv, skjønt deres lovgivning
nærmest synes at have været Frostathingets.
En gammel inddeling i Nordland er i fjerdinger, fjordungar.
egentlig et omraade, som før har udgjort en fjerdedel af et storre
omraade. Dette er en inddeling, som ikke er ukjendt ellers i
Norge, men den er mest benyttet i Nordland, og benævnelsen
benyttes tildels endnu. Fjerdingen, gammelnorsk fjöröungr, er en
gammel landsinddeling i Norge ligesom pridjungr, settungr, dttungr.
FjöriUmg nævnes i Gulathingsloven og er her en fjerdedel
af et fylke, men i Nordland er en fjerding meget mindre. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
