Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GBÆNDSER. ■27
Ogsaa Sophus Bugge mener, at Qmd betegner Andøen, og
anfører, at Olafs saga Tryggvasonar, kap. 86, hvor Qmd eller i ældre
form Qmö forekommer, har Flatøbogen Qnnd, og formen Avnd
anføres i Fornmanna sogur. Andenes er hos Saxo. skrevet Addarnes
(vistnok forvansket af Anddarnes). Andøen er vistnok tidligst
nævnt hos Jordanes.
Navnet Qmd synes efter Bugge at være afledet af verbet ama,
gnide, skubbe. Ønavnet kan betegne «den (af hav og storm)
voldsomt skubbede og forulempede 0».
Halogaland var tidlig delt i to halvdele, idet det heder, at
Olav den hellige gav Asmund Grankelssøn den halve syssel paa
Halogaland; Haarek af Tjøtta, som før havde havt den hele syssel,
beholdt den anden halvdel, den sydlige del. Helt fra Olav den
helliges tid og til over midten af det 14de aarhundrede var
Halogaland delt i to halvdele eller Jnnghå. Grændsen var
sandsynligvis ved Bréandasund eller Brænsund; den tind, som nu kaldes
Brcenna med sin udløber Brænaksla — gammel form vistnok
Bréandi — har været gammelt grændsemærke mellem Salten og
Steigen eller mellem Boöinjar sysla og Steigar sysla, eller mellem
de to dele af Halogaland.
Thingstedet for den nordre halvdel var i 1114 en 0, Kefisey,
der vistnok er den 0, som nu kaldes Kjepsø, udtales Kjæffsøia,
og ligger i Moldøren, nær Store Molla i Vaagan herred. Men
Kefisey har neppe holdt sig længe som thingsted, idet
sysselmændene oftest havde sin bopæl i Vaagan.
Thingstedet for den sydlige del af Halogaland kjendes ikke.
I erkebiskop Aslak Bolts jordebog, og kun der, findes nævnt
ßråndarness fylki, Rauöeyjar halffylki og Hereyja halffylki.
Imidlertid viser opregning af gaarde, at ved Herø halvfylke
hos Aslak Bolt kun forstaaes det daværende Alstahaug præstegjeld,
med Trondenes halvfylke forstaaes kun Trondenes sogn og ved
Rødø halvfylke kun egnen om Rødø. En almindelig inddeling
af Nordland i Rødø halvfylke og Hero halvfylke har der neppe
nogensinde været.
Fylkesinddelingen blev senere næsten fortrængt af inddelinger
i sysler (syslur), hvor sysselmanden opkrævede kongens indtægter,
saasom sagøre, leding og landskyld, og han havde derhos at
hjælpe hver mand til sin ret.
Skibredeinddelingen er omtalt i den ældre Gulathingslov,
der angiver, hvor mange skibe hvert fylke skal udrede, og antallet
af skibe angiver skibredernes antal. En «skipreiöa» er nemlig
det distrikt, hvis bonder tilsammen har at holde og udrede et
ledingsskib.
I Gnlathingsloven heder det, at häleygerne skal stille 13
tvitug-sessor (fartøier med 20 sæder for rorsfolkene) og et Jjritugt skip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
