- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
49

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

101

1 559 m., og længer vest inclen Vefsens grændser Brurskanken.
Rossvatn er i storrelse den tredje af Norges indsjøer, først kommer
Mjøsen,. 359.4 km.2, saa Fæmund, 204.6 km.2, og saa Rossvatn,
189.4 km.2 Efter det folger Randsfjorden, 136.4 km.2, Tyrifjorden,
133.8 km.2, og Snaasenvatn 116 5 km.2 I)e andre indsjøer er
mindre end 100 km.2 Omgivelserne ved Rossvatn er vakre; det
store vand har bugter og oer, omgivelserne er skogklædte, og de
faa gaarde ligger spredt i birkelierne.

Vakker udsigt er der fra gaarden Skjaavik ved Rossvatn over
Rossvatn med Okstinderne i baggrunden.

Landskaberne indimod bunden af Ranenfjorden er meget
forskjellige fra kystlandskaberne. Istedetfor de nøgne klipper
med vilde former og ensformig farvetone er her aaser med
birketræer og bartræer, enge, agre og vakre gaarde, medens de
dristigere fjeldtoppe med sne træder i baggrunden. Istedetfor det
mørke, urolige hav med brænding paa skjærene er her den stille,
speilende fjord. Sjøfuglenes pip er afløst af smaafuglenes kvidder,
og fjordenes omgivelser ligner egnene i det sydlige Norge.

Inde i fjorden ligger ved Mo et stort og vakkert bygdelag.
Her bygges mange baade ligesom ved Hemnes. Paa den anden
side af fjorden ligger Baasmo svovlkisgrube, og inderst i fjorden
nær Ranenelvens munding er store anlæg for det grubeselskab,
som udvinder jernmalm i Dunderlandsdalen.

Fra Mo fører en hovedvei helt til fjeldstuen Umbugten ved
den svenske grændse. Enkelte fjelde i den sydøstlige del af Mo
herred naar op over 1 400 m., saaledes Melkefjeld øst for
Umbugten, 1 478 m., og Junkeren, 1 463 m. høi, delvis dækket med blaais.

Fra Mo fører en 53 km. lang vei gjennem Dunderlandsdalen;
denne har skog paa begge sider og er omgivet af høie fjelde.

Dalen her er vid, og elven bugter sig stille frem, og somme
steder træder ogsaa fjeldet fra begge sider helt ned til elven,
som da i en sprøitende fos kaster sig udfor. Reinfossen, 13 km.
fra Mo, er vakker og har en svær vandmasse. Klippen ved
fossen skjælver, og skummet fyger som en fin regn.

I denne dal vokser den nordligste granskog af betydenhed.
I det øverste af dalen afløses granen af birk og furu.

Dunderlandsdalen og dens sidedale grændser mod nord til
Beieren og Saltdalen herreder.

Dunderlandsdalen har vekslende scenerier, snart smilende,
velbebyggede sletter, snart trange, vilde revner, hvor elven
skummende fylder dalbunden; dertil er vegetationen rig, og delvis
snedækkede fjeld hæver sig bag de nærmeste aaser. Dalen har
ogsaa en række naturmærkværdigheder, dybe, mørke grotter og
elve, som gjemmer sig for efter et kortere eller længere
underjordisk løb at bruse frem i dagen.

4 — Nordlands amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free