- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
50

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

Dunderlandsdalen er ogsaa rig paa jermalm, jernglimmer
eller jernglands med magnetjernsten. Der er, som berørt, et
stort engelsk selskab, som har begyndt et forsøg paa at
til-godegjøre disse malme.

Fra Guldsmedviken inderst i Kanenfjord gaar en 22 km. lang
jernbane for jernmalm op til Storfosshei, hvor der er meget
kostbare anlæg for knusning og magnetisk udskillen af jernmalm.
Paa banen fores den knuste malm ned til anlæggene ved
Guldsmedviken, hvor den formes og brændes for i murstenlignende
stykker eller briketter at udføres til udenlandske hytter, hvor
den skal forsmeltes.

Anlæggene og det hele har først kostet 1 Vä million £ eller
21 millioner kroner og senere mere; der angives 44 millioner;
de vanskeligheder, man har havt at kjæmpe med, synes endnu
ikke (1906) overvundne.

Den sydlige del af den store isbræ Svartisen ligger i Mo
herred. Svartisen er Norges næst storste isbræ, dækker flere
hundrede kvadratkilometer med evig is og sne og sender sine blaa
arme ned til bunden af de trange fjorde mellem Kanen og Salten,
eller isen hænger ud over fjeldkammene.

Svartisens omgivelser, særlig i fjordene, som gaar ind vestfra,
har en vild og storartet natur som Vestlandets.

De østlige dele af bræen ligger forholdsvis nær de mere
befærdede strog og er lettere tilgjængelige; fra Dunderlandsdalen
kan den store isbræ, som gaar ud i Svartisvatn, forholdsvis let
besøges.

Man reiser gjennem Langvasgrænden eller om Langvatn og
dets fortsættelse op gjennem Røvasdalen. Her er paa veien
granskog og venlige dale foruden hemmelighedsfulde huler i fjeldene,
vistnok de storste huler i Nordland. Ad denne vei kommer man
op til den arni af Svartisen, som gaar ned i Svartisvatn.

Svartisen, hvis areal er 489 km.8, breder sig over dele af
herrederne Mo, Lurø og Kodo samt Beieren, og paa mange steder
gaar fra den bræer ned i dalene, som andetsteds omtalt.

Nordlig for Kanenfjord gaar mod øst ind i Nesne fjorden
Sjona med bratte sider; dens nordlige arni Nordsjona fortsætter i
en kort botndal, medens dens fortsættelse mod øst er et kort og
lavt eid, som forer over til Utskarpen, en nordlig sidefjord til
Kanenfjorden.

Langt ude i havet ligger Nordlands mindste herred. Trænen,
det er kun 17.4 km.2, men det bestaar dog af mere end 400
øer og skjær, de fleste er låve, men enkelte er høie med
forbløffende former. Trænen ligger langt ud, det er 40 km. ud i
havet fra Lurø. Fra leden sees Trænen ude i havet, tre toppe
ved siden af hverandre, som er sammenlignet med en trerums-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free