- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
55

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED. 101



Saltstrommen er ved et tidspunkt af tidevandene nogenlunde
stille. Naar strømmen gaar voldsomt, har den mange miles fart,
den bobler og koger med svære stomhvirvler.

Saltenfjord med Skjerstadfjord er en meget lang fjord med
vekslende bredde; begge fjordsider er nogenlunde tæt bebygget,
og der er adskillig lovskog, af og til ogsaa steile, nøgne
fjeldsider, paa flere steder med betydelig hoide. Til Saltstrommen
kaldes fjorden Saltenfjord, men indenfor samme
Skjerstadfjor-den. Skjerstadfjordeji ligner Ranenfjord, men den sidste har
blidere naturomgivelser.

Allerede paa Saltenfjord, paa veien til Bodø, sees mægtige
snefjelde i ost; det er Sulitelma med sine vægge og svære
sne-bræer i Fauske herred.

Inde i Skjerstadfjorden sees Sulitelma og bræen
Bladmanden. Op af Blaamandens store isbræ rager frem en fjeldknaus,
der tidlig paa sommeren, naar sneen smelter af den, har
lighed med en mand med en sæk paa ryggen.
Skjerstadbefolk-ningen kalder den Kornmanden» og spaar godt aar, naar den
bliver bar tidlig paa sommeren.

Paa Skjerstadfjordens sydside gaar ind Misvær f jorden, en
vakker fjord, med høie fjelde inde i bunden.

Længer inde i Skjerstadfjorden i Fauske forekommer paa
fjordens nordside en af krystallinsk kalksten og marmor
bestaaende hoi ryg langs Fauskeidet, som fra Skjerstadfjorden
strækker sig til Sorfoldenfjord, en strækning paa over 14 km.
Her er overordentlig mægtig marmor af forskjellig farve; den er
ofte sprød, saa den er ikke særlig skikket for
billedhuggerarbejde og kunstfærdig hugning, men her er svære masser
skikket til bygningssten.

Vide strækninger med dyrkbar myr ligger der paa
Fauskeidet.

Kort indenfor Fauske ligger Finneide, hvor færdselen gaar til
Vatnbygden med dens kobberværk, der efter det i nærheden
liggende Sulitelma kaldes Sulitelma kobberværk.

Ved Finneide er oplagstomt og udskibningssted for Sulitelma
grubekompani.

Finneide er et kort eid over til det omtrent 5 km. lange
Xedre-vatn, der kun ligger faa fod over fjorden; ved springflod gaar
havvandet ind. Dampskibe for Sulitelma værk befarer Nedrevatn.

Gjemgamsstrømmen, en kort, men noksaa bred elv, forbinder
Nedrevatn med Ovrevatn.

Nedrevatn ligner en sondenfjeldsk indsjø med, flade,
bebyggede landstrækninger. Omkring ØArrevatn, særlig et stykke op i
vandet, er naturen mere storslagen og dyster; fjeldene er hoiere,
bare og bratte, med stup og styrtninger. Øverst er de sne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free