Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
klæclte, nederst ofte skogklædte, især du af løvtræer. Hist og her
styrter en fos ned i spring udover fjeldsiderne. Naar
snesmeltningen er forbi, svinder den ind.
Ved vandets øverste ende, ved Skjønstaa, er der atter
venlige omgivelser med vakker birkeskog og rig skogbund og et
ter-rasseformigt stigende landskab, forbi hvilket elven flyder i stærk
strøm.
Fra Skjønstaa er der en jernbane, der med stærk stigning
og i skarpe kurver fører 13 km. gjennem Skjønstaadal til
Lang-vatn, der atter befares af dampbaade. Sulitelmaselskabets
administrationsbygninger ligger ved Langvatn paa Furulund.
Paa Langvatn kommer man forbi flere prægtige vandfald.
Galmi kaster sig i kaskader nedover, smal oventil, med
enkelte sprøit, bredere nedenfor med lange, vakre styrtninger.
Længere oppe ligger Rupsi (eller Ruopsi) med stort, bredt fald
og svær røg. Rupsi skal paa finnesproget betyde «den røde», et
tilnavn til den onde. Elven kaldes af finnerne saa, fordi den
undertiden tog renen fra dem. Længere oppe, nær Fagerli,
styrter Giken ned i prægtige, tredobbelte fald, og helt oppe ved
vandets ende vælter Laami skumhvid nedover, og Balmi, den
største og mægtigste af alle fosserne, men er uden Jodret
fald.
Skogen ved Langvatn ødelægges af svovlrøgen fra hytten
paa Fagerli.
Vaskeriet for malmen eller opberedningsanstalten ligger ved
Sandnes, og hytten ligger ved Fagerli, begge steder ved
Langvatn. Gruberne, som andetsteds er omtalt, ligger paa begge sider
af Langvatn. Sulitelma bergværk er for tiden, 1906, det største
i landet; dets arbeidsbelæg er efterhaanden vokset til 1500
mand, og dets produktion har i sidste aar naaet 100 000 tons.
Øst og nord for Langvatn ligger henimod den svenske grændse
boie fjelde; høiest er Suiitehnatoppene, blandt hvilke Stortoppen
naar 1 903 m. En østligere liggende navnløs top, Nordlands høieste
punkt, naar 1914 m. Svære bræer optræder i denne egn af Fauske
herred, Sulitelmabræerne og den endnu større Blaamandsisen med
omliggende bræer, der andetsteds er omtalte.
Skjerstadfjorden bøier i den indre del mod syd, og ved
fjordens bund ligger strandstedet Rognan i Saltdalen herred.
Fra Rognan gaar Saltdalen op i sydlig retning. Saltdalen er en
rummelig og vakker dal med taalelig velbyggede gaarde og en
god landevei. Saltelven strømmer gjennem dalen. Her er store
moer af naaleskog og løvskog.
Man ser opover mod det høie Ølfjeld, der stænger udsigten
mod syd.
Saltdalen forer op til den trange og vilde Junkerdalsur og videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
