Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
Rombaken sees stadig mere og mere i fugleperspektiv,
eftersom man naar frem, og følger langs den i fjeldsiderne indsprængte
banelinje. Man ser steilt ned i Rombaken fra en hoide af
450 m.
Ofotfjordens inderste arm gaar saa langt ind, at det er ikke
mere end 8.5 km. fra Rombakens fjordbund til den svenske
grændse ved grændserøs no. 266.
Lofoten og Vesteraalen bestaar kun af øer, dels meget store
oer og dels smaa, Qg saa derhos en mængde bitte smaa oer,
holmer og skjær, men ingen del af dette fogderi ligger paa
fastlandet.
Uet er en lang række a f oer: fra Skomvær vestlig for
øen Røst til Andenes fyr nordligst i Nordland er 275 km. i
ret linje.
Denne del af landet er berømt for sin natur, som den ligger
i farvepragt paa en sommernat, men naar landet er ifort
vinterdragt, er der oftest morkt, vildt og barskt.
Lofoten er skilt fra fastlandet ved den vide fjord Vestfjorden,
der er bredere end nogen anden norsk fjord og mere som et aabent
havstykke; selve landet har som oftest smale rygge i hoiderne,
saa at her bliver intet vidtstrakt høifjeld; fjeldene har ofte
formen af tinder og bestaar ofte af gabbro.
Lofoten og Vesteraalen er vel bekjendt for de rige
fiskerier, som foregaar særlig i aarets første maaneder, da skreien
i talløse mængder soger ind til kysten, og ligesaa ved de andre
betydelige fiskerier, hvilke for en del er betinget af
havbundens form, idet styrtningen mod verdenshavets store dyb
intetsteds i vort land ligger saa nær kysten som ved Vesteraalen.
Landet er ogsaa kjendt for sit hav og sine strømme, af
hvilke Moskenstrømmen har faaet en vistnok i nogen grad
ufortjent berømmelse langt udenfor Norges grændser.
Det kan siges, at Vestfjorden har formen af en stor trekant.
Vestfjordens gab er 105 km. bredt fra Bodø til Skomvær ytterst
i Lofoten; langs Lofotvæggen fra Skomvær til Ofotens munding
er det omtrent 210 km., og fra Ofotens munding langs indlandet
til Bodo er trekantens side 145 km.
Ogsaa Lofotens og Vesteraalens form kan lignes med en
trekant; det er 275 km. fra Skomvær fyr ytterst i Lofoten til
Andenes fyr nordligst paa Andøen, og 115 km. fra Andenes til
Øksfjordens munding paa Hinnø, men fra Øksfjorden til Skomvær
er det 175 km.
Lofoten brugtes efter O. Rygh i gammel tid kun som navn
paa den ø, som nu paa karterne kaldes Vestvaago, i gammel form
Ldfdtr, Lofötrinn. Aslak Bolt, saa sent som i begyndelsen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
