- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
68

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

15de aarhundrede, bruger, hvor han regner op gaardene paa
Vest-vaagø, i overskriften I Lofot.

I den nuværende betydning af alle herreder fra Vaagan til
Rost er Lofoten først benyttet i de senere aarhundreder, antagelig
ikke før henimod 1500.

Der er flere ældre og yngre navne, som ender paa foten,
saaledes foruden Lofoten, Ofoten, Olfoten i Herø; Vargfötr var
gammelt navn paa Flakstadoen.

Lofoten betyder efter O. Bygh gaupefoden, sammensat af fötr,
fod, og lo, som endnu i Sverige benyttes som navn for gaupen,
og som meget vel kan være brugt i Norge i samme betydning
langt tilbage i tiden.

Da Lofoten har betegnet den ø, som nu kaldes Vestvaagøen,
omfattede den Borge og Buksnes herreder. Dette har altsaa
været ønavn, medens Ofoten er navn paa en fjord.

Vargfötr, ulvefoden, kaldtes den nuværende Flakstadø. I
jordbogen hos Aslak Bolt siges ogsaa Selfjord og Hovden paa
Moskenesøen at ligge i Wargfot. Dette kan være en unøiagtighed
og behøver ikke at antyde, at navnet har omfattet begge de
store øer Flakstadoen og Moskenesøen.

Forklaringen af Lofoten som gaupefoden støttes ved det
gamle, nu forsvundne navn Vargföt paa Flakstadoen.

Paa de ældre steder, hvor navnet Ofoten forekommer, er der
vaklen mellem to former, Oföti og O f otr. Ganske det samme er
tilfælde med de gamle former af det beslægtede navn Lofoten.
I Snorres Edda opføres Oföti blandt fjordnavne, og dette er vel
navnets oprindelige betydning, medens det senere er gaaet over
til landskabsnavn, idet fjorden har faaet et med -fjçrör
sammensat navn.

Nu bruges Ofoten som landskabsnavn, omfattende Ankenes
og Evenes herreder.

I Hero herred er en gaard som heder Olfoten, hvis gamle
navn har været Uglufötr af ugla, ugle, og fötr, fod.

Sophus Bugge antyder, at förste led i Oföti kunde være en
sideform af oldnorsk üfr, bjergugle.

Udenfor fiskeværet Hopen i Vaagan herred er en liden ø
eller holme, som heder Folfoten.

■fötr findes brugt i stedsnavnene, dels om fremspring af
fjelde, dels om fjorde og om viker af indsjøer, dels ogsaa, som
det synes, om øer. Saadanne navne maa forklares af, at man
har sammenlignet saadanne lokaliteter med et menneskes eller
dyrs fod. En sammenligning med Löfötr, Vargfötr og Olfoten
kunde gjøre det sandsynligt, at ogsaa første led i Oföti indeholder
et dyrenavn.

Vesteraalen hed i gammel tid Vestråll og er sammensat af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free