Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
391 m. hoi. Øen har gode beiter for udgangssauer, men der
bor ikke folk.
Der er ingen havn paa Mosken. Den bekjendte malstrøm
ligger imellem Mosken og Lofotodden; den er stærkest mellem
skjærene Svarvame og Lofotodden og er værst i sydøstlig > eller
nordvestlig) vind. Da sætter den en fæl sjo, og man kan høre
larmen af strømmen i l/t mils afstand.
Moskens nordspids ligger 8 km. sydsydvest fra Lofotodden.
Lofotodden er det sydvestlige nes af Moskenesø.
Moskenesø er en meget hoi o, og allerede her naar fjeldet
Hermandsdalstind paa udsiden 1034 m. o. h. Hele øen bestaar af
botner og sækkedale, med rygge mellem botnerne. Øen er
185.5 km.2 stor.
Moskenesøen er en klippeø med forrevne alpeformer; der er
dristige, ofte sylspidse tinder og takker, hvorimellem der bugter
sig skarpe rygge, der mangesteds hvæsser sig til som knivsblade
og er umulige at befare. Imellem disse forrevne rygge er
nd-meislet botner og sækkedale i uforlignelig veksling, mangfoldighed
og rigdom.
Flere af disse botners bund optages af vande, der i sondre
halvdel af øen har ganske anseelige dimensioner.
Fjeldenes skraaninger er omtrent overalt steile. Især falder
fjeldene bråt af mod det Norske hav paa øens ytterside, saaledes
at der omtrent intetsteds levnes noget forland eller fjeldfod.
Kun paa nogle faa steder, hvor der forer skar over fra ostsiden,
er kysten flad, og her ligger nogle faa gaarde.
Havet staar her stadig paa med tung sjo, saaledes at det
sjelden er anledning til at lande paa denne strækning.
Ogsaa mod Vestfjorden falder fjeldene steilt af helt til kysten;
dog findes her enkelte steder en liden dyrkbar bjergfod eller
enkelte fladere nes, hvor bebygning har fundet plads. Her er
derhos flere gode eller brugbare havne.
Paa sydostsiden eller indsiden af Moskenesøen ligger en
række fiskevær, som .4a og Tind. Sørvaagen, Moskenes. Reine og
Havnø.
Moskeneso skilles fra Flakstada ved Sundstrømmen, den er kun
farbar for baade.
Flakstadøen. gammelt navn Vargfötr. er 110 km.2 stor. Den
naar sit høieste punkt i Stjernhodet, som er 937 m. høit.
Øen er delt i tre dele ved to fra nord mod syd gaaende eid,
det låve Skjelfjordeid og det hoiere eid eller forsænkning mellem
Xufsfjord og Flakstadpollen.
Paa udsiden er havet urent, og der er ikke havne undtagen
en liden ved Napp. Paa indsiden er der dybere og renere hav
og et par havne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
