Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
Ogsaa Flakstadoen er en vild, forreven ø, om den end ikke
er saa lioi som Moskenesøen.
Det sorte fjeld kommer som regel i dagen enten med glatte
flog, som i Stjernhodet, i fjeldene omkring Nusfjord og Nusneset,
Andopen og Nappskarets sondre side, eller med forvitrede,
sonder-revne, bratte sider med store urer; stensprang gjør her ofte
vandringen nedenunder usikker, som ved fjeldet mod havet paa
yttersiden, mellem Sandnesgaardene og Myrland, omkring
Flak-stadtind og fjeldet ovenfor Ramberg.
Stjernhoderækkens vestside mod Ramberg og Skjelfjorden er
aldeles forvitret og danner en eneste ur, saaledes i Moltinden.
Paa indsiden af Flakstadoen ligger nogle vigtige fiskevær,
som Stind, Nesland og Nusfjord.
Vestvaagø, gammelt navn Löfötr, er skilt fra Flakstado ved
den brede Nappstrøm, farbar for alle slags skibe. Vestvaagoen,
413.7 km.2 stor, indbefatter det væsentlige af de to herreder
Buksnes og Borge.
Der gaar en forsænkning tvers over Vestvaago fra
Offersø-pollen til Borgepollen; denne forsænkning er lav, flad, delvis
myrlændt og har meget dyrkbar jord. Vestenfor er fjeldene hoie
og ogsaa østlig for denne forsænkning er landet hoit, dog
gjennemgaaende lavere end længer vest.
Fjeldene ud imod Vestfjorden har Lofotfjeldenes sædvanlige
skarpe rygge med meget steile sider ned mod sjøen. Som regel
er fjeldsiderne græsklædte. Omkring de øverste dele kommer det
bare fjeld alene frem i dagen.
Himmeltindeme er Vestvaagøens høieste fjeld, og de danner
en skarp ryg, der paa en strækning er grændse mellem Buksnes
og Borge. Den høieste top er 965 m. høi, varden staar paa
934 m. o. h. Østenfor Himmeltinderne, paa samme ryg, ligger
Ristinden, 867 m. Fra Himmeltinden har man udsigt over hele
Vestlofoten. Vestenfor er det kun nogle tinder paa Moskenesø,
som er høiere, o»: østover maa man helt til Østnesfjorden for at
finde høiere fjelde. Fjeldet bestiges lettest fra Utakleiv;
opstigningen er lang og flere steder besværlig.
Skottinden, sydlig paa øen nær Balstad, med dens Skjæringer,
viser sig, seet fra øst eller vest, som et sagblad. Skjæringerne
ansees for ubestigelige.
Østligere ligger Uretind eller Ureberget, 354 m. høit, kjendeligt
paa lang afstand og ikke saa ganske let at bestige.
Fjeldras indtræder ofte i de bratte fjeldsider; raset gaar ofte
helt fra eggene, saa disse faar flere og flere skar og forandrer
udseende. Dette er især tilfældet med Eggumsaksla. Ved gaarden
Uren gik for nogle aar siden et vældigt fjeldskred, der tog saavel
gaard som folk med sig ud i havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
