Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED. 101
enkelt (Tenfjord) paa Hinnøsiden af Raftsundet. De to gaarde,
som særlig siges at ligge paa Foxstrrmd er Holdøen paa
nordsiden af Østvaagøen og den forsvundne gaard Grof. Det er
ikke rimeligt, at Foxstrçnd skulde have været ønavn; i det
høieste kunde man antage, at Østvaagøens ukjendte gamle navn
indeholdes i dets første led. Maaske er Foxstrçnd egentlig navn
paa nordstranden af øen langs Hadselfjorden eller snarere paa
den østlige del af denne, men er siden gaaet over til et slags
administrativt navn paa et større landskab. Foxstrçnd
indeholder vel i første led et tabt ord, fox, ræv, svarende til det tyske Fuchs
og det engelske fox. Man maa da sammenstille Fox- i navnet
her med de dyrenavne, som ligger i navnene Löföt og Vargföt,
og gjætte, at Østvaagøen kan have havt et paa lignende maade
dannet navn, hvormed Foxstrçnd kunde være en sammensætning.
Ogsaa Hadseløen i Vesteraalen har navn afledet af et
dyrenavn; den hed Ylfi, Ulvøen, afledet af dyrenavnet ulfr. Som
sysselnavn har det havt et videre omfang og ogsaa omfattet hele
Langøen og den vestlige del af Hinnøen.
Østvaagø har, som Lofotens andre store øer, smale rygge
mellem botnerne og dalene. I den del, som horer til Gimso
herred, gaar mod sydvest Olderfjorddal, der er næsten 10 km.
lang. Der er store myrer, som er saa bløde, at de vaar og host
er saagodtsom ufarbare. Det har hændt flere gange, at kjør er
druknet i myren straks söndenfor Botnelven.
Sydsiden af Østvaagø har mange senere nævnte fiskevær, og
høie fjelde hæver sig nordlig for disse.
Fjeldene syd for Olderfjorddalen, paa grændsen mellem
Gimsø og Vaagan herreder, er vilde og forrevne; siderne er
meget bratte, og bestigningen næsten overalt meget tung; mange
toppe ansees for ubestigelige. Fjeldene bestaar af lange, tildels
meget skarpe og forrevne rygge. Fra disse stikker igjen flere
mindre rygge ud i forskjellige retninger med aftagende høide,
eftersom de fjerner sig fra hovedryggen. Saavel paa
hovedryggen som sideryggene ligger flere mere eller mindre markerede
toppe, ofte meget nær hverandre. Kun paa de færreste steder
kan man komme frem langs selve eggen, da den gjerne er
takket og forreven. Opunder eggen, i større eller mindre afstand
fra denne, er der paa de fleste steder sauveie, som er farbare;
men som regel er vandringer i fjeldet yderst besværlige. Ofte
støder man paa større og mindre styrtninger, dybe klofter, glatte
bergheller o. 1., som tvinger til lange omveie. Det hænder, at
sauerne bliver hængende fast efter benene i sprækker i fjeldet
og saaledes omkommer; og det er i det hele ikke sjelden, at
sauer bliver borte i fjeldene om sommeren.
Fra alle de høieste toppe er der vid og stor udsigt; saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
