Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 NORDLANDS AMT.
er der et overmaade vildt og forskjelligartet rundskue fra den
høieste af Mændene, Spidskroktinden, det høieste af SydalsfjeldeneT
Lyngvær akslen, Fløifjeldet, Blaatinden, Natmaalstuva, Rundfjeldet,
Vatnfjordtinden, Grønfjeldet, Storlitinderne og flere.
Det mest bekjendte fjeld paa Østvaagoens sydside er
Vaage-kallen, nordost for Henningsvær. Vaagekallen, der længe har
været anseet for det høieste fjeld i Lofoten, er kun 942 m., og
dens høide overtræffes af flere senere nævnte tinder i Vaagan
herred, ja endog af tinder paa Moskenesøen.
Vaagekallen har faaet sit navn af en sten eller et klippestykke
oppe ved fjeldets top. I nogen afstand fortoner klippestykket sig i en
kløft som en mand i fiskerdragt med et sammenrullet raaseil paa
skulderen. Længere nede i bjerget sees en kvindelig figur; det
er Kjerringen. Det heder, at kallen eller risen, som boede oppe
i fjeldet, skulde en nat ud at fiske med sin kone, da der paa
morgensiden kom stærk vind fra nordvest. De roede, hvad de
orkede, for at naa land, for solen randt; de naaede landet i tide,
og gamlingen tog i hast baadseilet paa nakken og løb opover
fjeldsiden, men da han kom op i kløften og skulde ind i
fjeldvæggen, kom de første solstraaler paa ham, og derfor staar han
som sten. Kjerringen kunde ikke løbe saa fort og overraskedes
længere nede i fjeldet af solstraalerne og staar derfor længere
nede i sten.
Det mærkelige Higravseid, der med en høide mindre end
30 m. o. h. deler den vilde Østvaagø, har paa østsiden bratte
fjeldsider, som i Higravstinden, 1161 m., naar Østvaagøens største
høider. Østnesfjorden med Higravseid og Higravsfjord deler,
som før omtalt, Østvaagø i to dele; sydligst i den ostlige del
ligger en høi, vild fjeldryg med siderygge, botner og bræer.
Ryggen naar i Ruitens tinder 1 062 m. Syd for Rulten ligger en
smal bræ, 0.3 km.2 stor.
Svolvær fjeldene, eller fjeldene mellem Svolvær, Svolværvatn,
Hellsætervatn og Husvaagen, er forholdsvis låve. Den høieste
top, 604 m., ligger straks nordøst for Blaatinden, som er 593 m.
Disse fjelde er meget forrevne, saaledes særlig omkring
Fløifjeldet, Blaatinden og Store Jomfrutind. Under disse alper paa
Østvaagøens sydside ligger en række af Lofotens største vær,
saaledes de allerede fra middelalderen bekjendte Vagar. Den
lange række af fiskevær paa sydsiden af Østvaagø ligger dels
paa hovedøen, dels paa smaaøer ved kysten, saaledes
Hennings-vær, Kalle, Hopen, Ørsnes, Ørsvaag, Storvaagen, Kabelvaag. Svolvær,
Østnesfjorden foruden flere mindre.
Henningsvær er Lofotens betydeligste vær, forsaavidt som her
undertiden samles det største antal fiskere, op til 6 000 mand.
Været ligger paa nogle smaa øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
