- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
77

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NAT L’ li LIG BESKAFFEN HED.

Ørsväag har en udmærket havn, maaske den største i
Lofoten. Her er omkring havnen et forholdsvis lavt land, egnet
til bebyggelse; adgangen til vand er forholdsvis let, og havnen,
der aldrig fryser, er rummelig.

Fiskeværene Vaagene, gammelt navn Vågar, bestaar af
Kirke-vaag, Kabelvaag og Stor v aag en; de ligger i en afstand af knapt
1/s mil fra hinanden og forbundne med landevei.

Kabelvaag, som er det største og folkerigeste og bymæssig
bebyggede strog i Lofoten, ligger bekvemt til for skreifisket paa
Høla. Havnen er trang og udsat for dønning fra syd, men dog
hævder dette fiskevær sin plads som Lofotens hovedstad, ved sin
folkemængde, sin landevei og sin nogenlunde regelmæssige
be-bygning, ligesom ved de minder, der knytter sig til Vågar. I
Vågar lod kong Øistein bygge rorboder og den første kirke
allerede 1120. Kabelvaag hed i gammel tid Kapelluvågar eller
Kapel-vaagen. Det har følgelig sit navn efter et kapel og ikke af kabel,
uden at det dermed være sagt, at det er Øisteins kirke, der
maaske stod i Storvaagen, som har givet stedet navn. Allerede
i Olav den helliges saga omtales stevnet i Vågar og vaageflaaden.

Svolvær, 5 km. nordøst for Kabelvaag, har en god og
rummelig havn, men did søger i fisketiden saa mange fartøier, at
der kan blive trangt nok. Den inderste del, en meget rummelig
baadhavn, som kaldes Marinebugten, fryser ofte til. Havnen
be-grændses mod nordvest af en fra Østvaagøens høie land
udgaaende halvø, og mod sydøst af øer. Selve Svolvær fiskevær
ligger paa et lavt forland og paa låve holmer; i klynger og
spredt ligger en hel mængde bygninger og smaahuse omkring
den lune havn. Bag Svolvær hæver sig tinder med snemasser i
botner og gjel.

Øen Skraaven, 10 km. sydsydøst for Svolvær, 2.3 km.2
stor, ligger mellem Hola og Vestfjorden, og er et bekjendt
fiske-vær Den største ø naar i Skraavens top 281 m. o. h. Øen har
ikke de elegante former som nabooerne Lille Molla og Store Molla,
med rygge og tinder, thi Skraavenoen er mere klumpet og rund.

Lille Molla, 9.(5 km. 2 stor, har Lofotfjeldenes sædvanlige
form, forsaavidt som fjeldene danner rygge omkring botner. Øen
naar i Sprangtinden en høide af 535 m. o. h.

Store Molla, 35.3 km.2 stor. Molldøren skiller Lille Molla fra
Store Molla, saaledes at Store Molla omgives af Molldøren i syd,
Øihellesund i vest. Den naar sin største høide, 763 m., i
Sletfjeld. Store Molla har en sinai høideryg med bråt affald mod
vest, og saa løber der rygge mod øst, adskillende botnerne.
Bretternes fiskevær med guanofabrik ligger paa sydostsiden.

Øihellesund har Mollas steile fjelde paa den ene side og paa
den anden ligger en kjæde af alpeformede tinder paa Østvaagø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free