- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
82

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K2

NOHDLAN’DS AMT.

af fjeld; der er to store myrstrækninger, som gaar tversover øen,
nemlig Bjørnskindmyren og Dverbergmyren; derved er øens høie
land delt i 3 dele, saaledes at sydligst ligger det høie land ved
Skjoldehavn, derefter folger Bjørnskindmyren, saa det hoie land
omkring Bjørnskind, derefter kommer den store Dverbergmyr og
endelig nordligst det hoie land, som kaldes Andenes’ høie land
efter Andenes anneks.

Selve Andøen er 54 km. lang og 515 km.- stor og har sin
længdeudstrækning i sydsydvest og nordnordost, med sin storste
bredde, sydligt for Dverbergmyren, 15 km. fra Bora mod sydost.
Øen aftager langsomt i bredde mod nordnordost til Andenes og
mod sydsydvest til Gavlen.

Andøen har et udseende, som er noget forskjelligt fra de
andre øer i Vesteraalen og Lofoten. Fjelde med egentlige
alpeformer .er ikke almindelige, skjønt de nok forekommer. Langs
strandene er der som regel et af myrer bestaaende lavland, og
fjeldene hæver sig som regel først i nogen afstand fra stranden.
Det låve land er træbart, i lierne er der af og til noget
birkekrat, og saa kommer den eiendommelighed til, at det låve land,
som berørt, paa to steder over Bjørnskindmyren og Dverbergmyren
fortsætter tvers over oen.

Andøen ender i et langt, fladt nes, Andenes, hvor der er et
fyr og en havn, beskyttet ved en kraftig molo. Fyret
paabegyndtes i 1856 og var færdigt i 1859.

Øen har først nylig faaet en vei. Der er fra Andenes til
Risøhavn næsten ikke en bugt eller vik, der kan benyttes som
havn, og øen er paa de fleste steder omgivet af en langstrakt
grunde af sand og grus, der gjor færdselen her vanskelig og farefuld.

Havet ved den østlige del af Andoen er dybt og frit for
skjær; derimod er farvandet i nord og vest for øen en uafbrudt
række af smaaholmer, skjær og grunder, hvor havets bolger vælter
ind med farlige brændinger.

Det nordligste storre fjeld paa oen kaldes Reiken; det er en
spredt kam, som fortsætter mod vest, hvor den danner de
forunderlige fjeldformer, der bærer navn af Stavene: de reiser sig
op fra et uroligt hav.

Den 380 m. hoie Bleiksø fortoner sig, seet nordfra, som keglen
af en vulkan. Fra denne side er den ubestigelig, men paa den
sydlige er der en jevn skraaning, langs ad hvilken man kan
naa toppen.

Hinnøen, gammelt navn Hinn. horer kun delvis til Lofoten og
Vesteraalen. Den vestlige del af samme udgjør nemlig dele af
herrederne Vaagan, Hadsel, Sortland og Dverberg, medens resten
tilhorer dels Lodingen i Salten fogderi af Nordlands amt og dels
Tromsø amt. Øen er Norges største o og udgjør 2136.4 km.2 Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free