- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
83

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

101

del af Hinnøen, som hører til Nordlands amt, udgjør omtrent
1 155.4 km.2 Øen er 88 km. lang fra sydvest til nordost og
55 km. bred fra nordvest til sydøst.

Den del af oen, som horer til Lofoten og Vesteraalen, udgjør
en 80 km. lang strækning, som begynder sydligt ved Raftsundet
og strækker sig videre nordover langs Sortlandssund og til
Risø-sund, hvilke tre sund adskiller Hinnøen fra Østvaagø, Langø og
Andø.

Nordligt for Raftsundet paa Hinnø i Hadsel herred naar
Lofotens og Vesteraalens fjelde sit høidepunkt ved to fjorde,
Ingelsfjord og Lonkfjord. Ved bunden af Lonkfjord ligger nemlig
Møisadlev, 1 286 m. høi, med sin sadelformede top. Paa grund
af sin høide og form benyttes Møisadlen som sjømærke, og fiskerne
bruger det som med for fiskepladsene langt ude i havet.
Om sommeren sees en sjøgrøn jokel nede i en fordybning
eller botn.

Den paa Hinnøen liggende del af Vaagan herred støder til
Raftsundet ved Digermulen. Op for Digermulen ligger Blaakol,
380 m., og paa denne i en høide af 346 m. er en bekjendt
turisthytte med pragtfuld, tidligere omtalt udsigt.

Ved foden gaar her det trange Raftsund; paa den anden side
af sundet, etpar kilometer borte, reiser sig en kjæde med tinder,
delt i enkelte grupper. Alle de vidunderlige enkeltheder af vilde
takker, rygge og pigger med sine snegesimser, revnede
hænge-bræer og blaa isklofter synes saa nær, at man kan tage i dem.

Nordligere paa Hinnøen i den del, som hører til Sortland
herred, er der flere fjorde, Furfjord. Hognfjord, Sigerfjord og
Fisk-fjord. I denne del af herredet, paa grændsen mod Kvæfjord,
ligger det trigonometriske punkt Durmaalstiud, 879 m.

En del af Hinnøen hører til Dverberg herred og er skilt fra
Andoen ved det grunde Risøsund. Strækningen udgjør den vestre
del af halvøen mellem Risøsundet, Andsfjorden og Kvæfjord. Det
er et liøit land, og ogsaa her er myrstrækninger.

I den del af Hinnøen, som hører til Lødingen herred, er
fjeldene og landskabet høist forskjellige ost- eller vestenfor
Øks-fjorden, hvilken fjord i nordøstlig retning gaar ind i Hinnøen.

Vest for Øksfjord er der høie, vilde gabbrofjelde med
aljje-former lig de ved Raftsundet, Østnes- og Higravsfjordene.
Landskabet minder om de vildeste strækninger i Lofoten, idet der er
talrige tinder og takker. Flere af dem er ubestigelige.
Fjeldryggene er korte og lober i allé retninger.

Øst for Øksfjord er fjeldene mere afrundede, kun med enkelte
spidse toppe, der danner ordentlige tinder, f. eks. Bukketind, 985 m.,
i grændsen mod Kvæfjord i Tromsø amt, samt Natmaalstind og
JSneistind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free