- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
97

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

101

modstand mod den almindelige ødelæggelse; af denne grund vil
disse skiferbergarter i det hele ikke holde sig i saa store høider
som andre fastere bergarter. Stor modstandsevne mod den
almindelige ødelæggelse eier gneisen eller grundfjeldets bergarter
i det hele, skjønt der inden denne store gruppe findes mange
arter med forskjellig modstandsevne. Endnu større fasthed og
evne til at modstaa ødelæggelse har graniterne og gabbroerne.
Bergarter som granit og de forskjellige varieteter af gabbro eier
i det hele stor haardhed og fasthed og gjør en ofte større
modstand mod ødelæggelse og forvitring end gneisen, hvorfor disse
bergarter, især naar de ligger langt mod øst, naar op til
betydelige høider, ja op til de betydeligste høider, som overhovedet
naaes i Nordland.

De kræfter, hvormed naturen arbeider, er mangeartede, og
resultaterne er derfor ligeledes mangeartede. Vi kjender vistnok
ikke alle de kræfter, der har været virksomme til at frembringe
vort lands mærkværdige form, men der er visse regler, som giver
veiledning. Undersøger man undtagelserne fra regelen om
væksten af de høieste fjelde mod øst, saa vil det i flere tilfælde
kunne eftervises, at aarsagerne til afvigelserne ligger i den
omtalte regel, at fjelde af den haardeste og fasteste bergart er
høiere end fjeldene af den mindre faste bergart, naar disse
ligger i samme egn. Det vil indsees, at disse to regler kan konnne
til at modvirke hverandre eller til at virke sammen, og følgerne
vil da gaa i modsatte retninger. Hvis fjelde af en haard og
fast bergart ligger vestenfor fjelde af en mindre haard og fast,
saa skal efter bergartens beskaffenhed de første, eller de
vestligste fjelde være de høieste, men efter regelen om væksten af
hoiderne mod øst, skal de østligste fjelde være høiest. Det vil
da indsees, at der snart kan afviges fra den ene regel, snart fra
den anden. I modsat tilfælde af det her omhandlede, naar
fjelde af en haard og fast bergart ligger østenfor fjelde af
en mindre fast, saa sees det, at de østligst liggende fjelde efter
begge regler skal være de høieste, og vi kan i dette tilfælde
vente os en stærk tiltagen i høide mod øst. Overhovedet griber
disse to regler ind i hverandre paa forskjellig vis, men dog er
de i de fleste tilfælde tydelig at spore selv i landskaber, der er
sønderskaarne paa den uregelmæssigste maade. Den regel, at
de fjelde, som bestaar af den haardeste og fasteste bergart, er
hoiere end de fjelde, som bestaar af blødere og mindre faste
bergarter i samme egn, er særdeles iøinefaldende paa mange
steder i Nordland, hvor glimmer-marmorlagene har liden
modstandsevne sammenlignet med graniterne, gabbroerne og gneiserne,
saaledes som det skal vises med et par eksempler. I den
nederste række (pag 95) mellem 65° og 65° 10’ n. br. er disse
fjelde:

7 — Nordlanda amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free