Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 NORDLANDS AMT.
Liengde ost for Kristiania. 65» O’—65° 10’ n. br.
0° 30’— 1° 422 m. Lekamøen
i° —r 30’ 1 063 » Heilhornet
1= 30’—2° 935 » Fuglvasfjeld
2° _2° 30’ 1 098 » Froiningsfjeld
2° 30’—3° 1 339 » Skletfjeld
3° —3° 30’ 1 521 » Jetna msklumpen
3° 30’—4° 1 431 » Sipmekentind
Lékamøen, 422 m., er lier meget hoi sammenlignet med
hoi-derne længere nord og efter sin beliggenhed saa langt mod vest.
Aarsagen til, at den rager op over omgivelserne, er den, at den
er bygget af serpentin, som har en meget stor modstandsevne.
Længer ost folger Heilhornet, 1 063 m. hoit og høiere end det
østenfor liggende fjeld, Fuglvasjjeld, 935 m. høit. Her er
aarsagen til Heilhornets store høide, at det bestaar af granit, en
bergart med stor modstandsevne.
I rækken mellem 65° 50’ og 66° O’ n. br. er der en høide
paa 1 066 m., der afviger stærkt fra regelen, idet det østligere
fjeld kun er 814 m. lioit.
Hvorledes de to regler om, at det østligste fjeld er det
høieste, og at fjeldet af den haardeste bergart er det luneste,
virker sammen og med hverandre, vises udmærket i denne række
mellem 65° 50’ og 66° 0’ n. br.
Længde o. f Kristiania. 65° 50’—66° O’.
0° 30’—1° 30 m. Maasflesan
1° —1° 30’ 36 » Vaagøen (Husvær)
1° 30’—2° 1 066 » Stortind (de Syv søstre)
2° —2° 30’ 814 » Øifjeld
2° 30’—3° 1 344 » Lukttind
3° —3° 30’ 1 724 » Okstind, sydvest for høieste Okstind
3° 30’—4° 1 868 » Høieste top paa Okstind
Her sees et voldsomt sprang fra Maasßesan. lavere end 30 in., til
Stortind i de Syv søstre, 1 066 m. Stortind bestaar af en fast
bergart, granit, og ligger ostligere, medens de låve oer vestenfor er
skiferøer; deraf det voldsomme sprang i hoiden fra 36 m. til 1 066 m.
Østligere ligger Oi fjeld paa kun 814 m., fordi her er et skiferland,
og regelen om, at det fasteste fjeld er det høieste, frembringer
undtagelsen fra regelen om den tiltagende høide mod ost.
En stor og iøinefaldende uregelmæssighed er der nordenfor 67
20’, idet der her ligger en række betydelige lioider, der ved havet
er skilt fra fastlandet længere øst. Hele denne række af høider,
der begynder med Storfjeldet i Rost herred, 267 ni. (i firkanten
mellem 67° 20’—67° 30’ og 1°— 1° 30’) og ender med Røiken, 467 m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
