Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
grændser. De gaar over i hinanden. De store bræer under
istiden har, idet de i det hele fulgte de af de gamle elve udgravede
dale, fordybet disse og givet dem sin nuværende fonn, paa sine
steder fordybet dem saa, at der blev store sjøer; de gik skurende
ud i havet og afsatte der al den sten, de førte med sig fra det
faste land, dannende svære banker og sletter ude i havet.
Det rindende vand eller elvene har vistnok for istiden
fordybet sine leier og udgravet store dale, men i en indsjø ligger
vandet stille, og elveit kan her ikke fordybe sit underlag til en
sjo, saaledes som en bræ kan, som ofte omtalt i andre
amts-beskrivelser.
Det er ovenfor vist, at de høieste toppe aftager mod
vestnordvest, og at et plan gjennem de høieste toppe skraaner i
det hele i en retning lodret paa kystens retning. Det er
sandsynligt, at landets afhæld fra gammel tid har havt denne
retning-mod vestnordvest eller lodret paa kysten. De elve, som før
istiden søgte ned fra det høie land, maa da forudsættes at have
fulgt i det hele og store denne retning, og har fordybet sine leier
og dannet dale. Disse dales retning er imidlertid betinget ikke
alene af det almindelige afhæld, men ogsaa af den større og
mindre modstand, som bergarterne gjorde mod elvens arbeide.
Ligesom graniter og gabbro gjorde den største modstand mod
den almindelige forvitring, og skiferne og kalkstenene den mindste
modstand, saaledes fordybede elvene hurtigere sit underlag i de
sidste bergarter, og i kalkstene finder elvene lettest vei, endog
ned i jorden, som senere omtalt, idet elvevandet ligetil formaar
at opløse kalksten og marmor. Idet elvene paa sin vei fra det
boie land søgte ned mod vestnordvest efter landets skraaning,
blev deres retning delvis afboiet, hvor de stødte paa faste
bergarter, og de fordybede hurtigst sit leie i de mindst
modstandsdygtige. Siden under istiden fulgte de store isstrømme i det hele
og store de af de gamle elve dragne veie, fordybede dalene og
gav dem deres endelige form, ligesom indsjoerne og fjordene forst
kom istand i denne sildige tid.
1 Nordland gaar fjordene og fjorddalene dels lodret paa kysten
efter landets afhæld, men mange dale har anden retning.
Aarsagen hertil er, som antydet, vistnok den, ’at de gamle elve og
senere bræerne lettest banede sig et leie efter de bergarter, der
gjorde den mindste modstand mod deres arbeide. Nu er der
vide strækninger i Nordland, hvor lagdelte bergarter, helst
glimmerskifer og marmor, strækker sig i retning mod nordnordøst,
medens der udenfor eller vestenfor ligger lange felter af graniter
og gneis med stor modstandsevne. Folgen heraf har været, at
de store dale strækker sig langs østsiden af de store granitfelter
og gneisfelter, saaledes som nogle eksempler skal vise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
