Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
Vefsendalens neclre del med Svenningdalen har helt fra Majavatn
til Mosjøen nordlig eller nordnordvestlig retning efter
skiferberg-arterne; vestenfor disse dale helt fra Tosenfjord til op mod
Vefsen-fjord ligger en lang række af granitfjelde, som ikke er
gjennem-brudt af noget mod vest gaaende hoveddalføre.
Længer ost omkrandser Hatfjelddalen og Vefsendalen med
Fiplingdalen en høiere liggende fjeldstrækning, der efter det geologiske kart
bestaar af gneis med granit. Susenelvens dal gaar paa østsiden først
med vestlig og saa med nordlig retning, derpaa bøier dalføret nær
Hatfjelddalen kirke vest, saa sydvestlig, indtil Store Fiplingdal
kommer til fra syd, hvorpaa de forenede dalfører faar vestlig retning.
Det af dalen omkrandsede granit og gneisfjeld er ikke gjennemsat
af dale. Noget lignende gjentager sig ved Røssaaens dal, der har
nordlig retning, fordi granitfjelde spærrer mod vest, Dunderlandsdalen
har retning mod sydvest og Saltdalen mod nordnordøst, fordi
Svartisens høie faste land har gjort storre modstand end de bløde
skifer-bergarter med kalkstene, der strækker sig i den midtre del af amtet.
Helt fra Majavatn paa grændsen mod Nordre Trondhjems amt
over Vefsendalene, Røssaaens dal, Dunderlandsdalen, Saltdalen og
videre nordlig over Sørfolden, Nordfolden, Sagfjorden over til
Tysfjorden og til Ofoten optræder der et langt tog af mildere
bergarter, i hvilke forst elvene og senere isstrommene lettere har
kunnet bane sig vei end gjennem den faste granit og gneis, og
her er da fremkommet en række dalforer og fjorde med en
retning, der gaar tvers paa eller danner vinkler med det almindelige
afhæld hos landet. Dette er ikke noget for Nordland
eiendommeligt; noget lignende gjenfindes i andre egne af lignende bygning,
men det, som er paafaldende her, det er længden af skiferfeltet
og de vestlig liggende granitfelter og gneisfelter. Der bliver efter
amtets midte en forholdsvis lav forsænkning, der er en færdsels»
linje ligeløbende med kysten, idet overgangen fra dalføre til
dal-fore ikke bliver saa overvættes hoi.
Sydligst i amtet, paa grændsen mod Nordre Trondhjems amt,
ligger Majavatn i en høide af 346 m. o. h., og overgangen fra
dette vand til Namdalen ligger kun faa meter over vandet, saa
stort høiere end 350 m. o. h. er ikke overgangen mellem amterne
her. Mellem Vefsen og Ranen kan man komme over uden at naa
stort over 170 m. o. h., men mellem Ranen i Dunderlandsdalen
og Saltdalens sidedale maa man nordlig for Bjellaavatn op i en
høide af ca. 760 m. Denne forsænkning midt efter amtet vil
vistnok i tidernes løb blive en vigtig færdselslinje fra det sydlige
Norge og nordover.
I forbindelse med disse dale, der danner vinkler med landets
almindelige afhæld, staar flere af de eid, som paa en saa
paafaldende maade sætter over fra fjord til fjord. Som eksempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
