- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
107

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

1(17

bredde 20, 30, 40 km. i amtets sydlige del. Det ligger ikke helt
vandret; i de ytterste skjær er hoiden liden, ja undertiden synes
selve strandfladen at ligge under havet, men længer ost. kan
strandfladen naa en høide af 40 til 50 m. o. h.

Inde i de trange fjorde er der som regel ingen strandflade,
dog optræder den vel udviklet paa sine steder langs Vestfjorden;
den er saaledes vel udviklet i Steigen ud for Engeløen.
Henningsvær og nogle af værene paa kysten langs Vestfjorden i
Lofoten ligger paa strandflade, om den end ikk« er bred.

I det hele synes denne flade at have hjemme langs kyster,
der er skuret af is. Strandfladen er opfattet som fremkommet
ved havets arbeide mod kysterne, idet brændingerne i
forbindelse med forvitringen under en noget høiere stand af havet
har virket til dannelsen af dette ujevne forland, som
strandfladen er. I)e høie fjelde, som staar igjen paa de større oer, er da
de rester af modstandsdygtige bergarter, som er levnede.
Uneg-telig har de høie klipper paa Sanna, paa Trænen, Nykerne,
paa Kost og andre obeliskformede klipper ud imod det aabne
hav, faaet sin form ved havets arbeide, og hvor deslige klipper
hæver sig over det lavere land, ligger det unegtelig nær at
opfatte hele landskabets form som fremkommet ved havets
arbeide. Den vanskelighed, at strandfladen ligger høiere længer
østlig, kan man komme fra paa den maade, at man lader landet
sænke sig, saaledes at havet forst udarbeider strandfladen ytterst
mod havet og saa, idet landet lidt efter lidt sænker sig, indover;
der er brugt billedet af, at havet virker som en fli, der altid
holdes vandret, og saa filer af alt det, som ligger i eller nær
havets niveau i en bredde lig strandfladens, 20, 30, 40 km.

Denne forklaring af strandfladen støder imidlertid paa
adskillige vanskeligheder. De tusender af øer og strandfladens land
i det hele har den form, som er eiendommelig for isskurede lande;
oerne har sine skuringsmærker og de har den tilrundede form,
som er sammenlignet med hvalrygge, og som er eiendommelig
for isskurede lande. Dette er almindelig erkjendt. Denne
vanskelighed kommer man fra ved at lade havet udarbeide
strandfladen for istiden eller under istiden, og saa lader man oerne faa
sin form bagefter under et sidste afsnit af istiden.

Men strandfladclandet har sine bækkenformede fordybninger
i form af indsjoer og i form af fjorde, ligesom andet isskuret
land, og disse former er nu almindelig erkjendt som fremkommet
ved isskuring eller ved isbræers arbeide.. Paa de bitte smaa,
til-rnndede knauser er der ikke plads til store indsjoer, men de
smaa øer omkrandser ofte bækkenformede fordybninger, og hvor
oerne er større, har strandfladen, som andet isskuret land, sine
indsjøer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free