Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
Indsjøer i ringe høide over havet er saaledes store Gleinvatn,
(7 m. o. h.), Skeisvatn (2 m. o. h.) og Storvatn (4 m. o. h.), alle
paa Donna. Flere af disse låve øer, som Van ved, er helt
over-saaet med smaa indsjøer og tjern, som er saa eiendommelige for
isskurede lande; paa Vegas låve land ligger indsjøer som Storvatn.
Holmvatn, og talrige mindre fjorde eller trange fjordformede bugter
trænger ind i øen. Selve de smaa, låve øer omkrandser
underundertiden bækkenformede fordybninger paa HO m.s dybde, saaledes
som det sees paa karterne paa de dele af kysten, hvor der er
hydrograferet. Som eksempel kan nævnes den bækkenformede
fordybning, som ligger vest for Bolgen i Melø herred, øst for øen
Suyen og vest for Bolgværet. Her er et bækken paa 60 favnes
dybde, omgivet af smaaøer paa alle kanter. Et sligt bækken kan
ikke fremkomme ved havets erosion. Øerne omkring naar 22 ni.;
det er en høide fra bækkenets bund og til stranfiaden paa 82 m.;
men havet bryder selv i den voldsomste storm neppe mere end
til 30 m. De store fjorddyb gaar ud med 100, 200 m.s dybde
gjennem strandfladen, og talrige sunde mellem disse tusender af
øer har dybder paa 21), 30, 40, 50 m., medens øerne selv naar
høider paa 10, 20 m. Man nodes til at anvende et andet agens
end havet for at gjøre istand alle sunde, indsjøer og fjorde i
strandfladen. Den glaciale erosion har øiensynlig været
betydelig paa mange steder i denne skjærgaard, og øerne har faaet
sin form under istiden, saa man kunde opfatte alle de låve,
ujevne, men nogenlunde lige høie øer med sunde og indsjøer
som den sædvanlige form for isskuret land, hvis ikke de høider,
som alle disse smaaøer naar, laa hverandre saa nær, og hvis
ikke fjeldene hævede, sig saa hurtig over strandfladen, saa denne
optræder som en enhed for sig.
Tiden for strandfladens dannelse synes at maatte falde i
istiden ; dens tilrundede former, indsjøerne og sundene viser, at
den ikke er yngre end istiden, og strandfladens overflades form
er den, som horer hjemme i istiden. Hvis der for istiden af
havet var udarbeidet en strandflade, saa vilde der langs den hele
kyst være en række gamle huler ældre end istiden, og hvis
istidens arbeide i skjærgaarden var ubetydeligt, saa vilde en del
af disse huler være bevaret.
I andre isskurede lande, som i dele af Grønland, f. eks.
omkring Holstensborg, optræder strandfladen udpræget som i
Helgeland.
Det låve forland, som er kaldt strandfladen, og som i
isskurede lande paa lange strækninger ofte optræder som låve
øer i skjærgaarden, synes endnu ikke tilfredsstillende
forklaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
