- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
120

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

hele vanskeligt, thi et helte langs bræranclen har sprækker og
klofter, og brækanten er næsten overalt steil. Bræen har inden
Rødø herred i det hele stærke skraaninger, idet fjeldene, som
den dækker, har steile fald. Saaledes har bræen syd for
Stein-tind ca. 400 m.s fald paa ca. 800 m., altsaa en heldning af 1:2.

Svartisens vestre del er i Mo tilgjængelig over bræen
Fiatisen samt over den brede flade nord for den i Glaamaaga faldende
Tveraa. Bræen nordøst for Breitind er ogsaa nogenlunde farbar.
Oppe paa isbræen er det oftest let at gaa, da sneen er
temmelig fast og fri for sprækker. En vandring fra østre ende af
Fiatisen til Engen ved Holandsfjorden tager fra 10 timer til
18 timer, eftersom føret er til. Fra det høieste af bræen
sees mod nord Lofotens tinder langt ude i havet, mod øst er
udsigt til rigsgrændsen, mod syd til Okstinderne ved Røssvatn,
og i vest sees Helgelands øer med sine eiendommelige
fjeldformer. Man kan fra gaarden Glaamvasdal gaa op den bræ, som
kaldes Flatis, indtil man kommer saa hoit, at man faar se nedover
til Nordfjord. Da gaar man mod nordøst, til Helgelandsbukken
kommer isigte. Nedstigningen foregaar paa sydsiden af dette fjeld og
langs nordsiden af Engenbræen. Man kommer da ned til Engen
ved Holandsfjord. I juli og august er den gamle sne, som
dækker over revnerne, saa stærk, at den bærer en mand overalt,
hvor den ikke paa overfladen viser synlige tegn paa sin
svaghed. Veien over bræen er let. Man kan benytte ski paa bræen,
thi der er milelange, svagt skraanende flader af kornet bræsne,
og revner er sjeldne, saa man kommer let frem paa ski, særlig
om natten.

Saavel Svartisens vestre som dens østre del sender, som
nævnt, jøkler ned mod dalene og af og til ned i dalene.

Nordfjordbræen gaar ned i Nordfjordbotn i Rødø herred.

Fonndalsbræen og Engenbræen gaar ned i Holandsfjorden i
Melo herred.

Storglaamvatns bræer gaar ned i Storglaamvatn, ligeledes i Melø.

En bræ nordøst for Breitind gaar ned i Glaamaagas dal i Mo
herred.

Fiatisen i Mo herred foruden mindre bræer gaar ogsaa ned
mod Glaamaagas dal i Mo herred.

Her skal først omtales de bræer, som gaar ned i fjordene
fra Svartisens vestlige del.

Nordfjordbræen. Den sydligste fjord, Melfjorden, naar ikke
oi) under bræen, men fra dens nordside gaar ind en trang fjord,
den 12 km. lange Nordfjord, som ender i en botn ved gaarden
Nordfjordbotn. Nordfjorden er vild, med høie, steile sider.
Fjordens bredde er ringe, saa fjeldene hænger med glatskurede
vægge. Saa ender den som en sækkedal, og i hoiderne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free