- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
121

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

1(17

fjeldene krandset af Svartisen. Paa sydsiden er der en række
tinder, de fantastiske Skaviktinder. som naar til en høide af
1319 m.

Inderst inde mod Nordfjordbotn sender Svartisen ned en

1 200 m. lang bræ, som er en fald jøkel. Udover en skrænt
styrter her ismasser uafladelig ned under en bragen saa stærk,
at den kan høres en mil ude i fjorden. Nedenfor faldet har
bræen en længde af et par km., og mægtigheden naar antagelig
op til 100 m. Naar ismasserne styrter nedover fjeldsiden, knuses
de store isblokke snart i smaa stykker, saa det ligner en fos.
Lige nedenfor faldet ser isen ud som almindelig bræis,
sammen-frosset til en kornet masse, saa det af dens udseende ikke kan
mærkes, at den var finknust ovenfor. Bræen, som .er omtrent

2 km. lang, naar ned i bunden af Nordfjord indtil en afstand af
2 km. fra fjorden, og bræenden ligger her, efter
gradafdelings-kartet, 108 m. o. h., efter Rekstad 90 m. o. li.

Nordligere end Melfjorden gaar ind en fjord med sidefjorde,
hvilken ytterst ude kaldes Skars/jorden, længere inde deler den
sig i en nordlig arm, Bjivrangfjorden, og en sydlig,
Holandsfjor-den, og denne sidste har atter en sidefjord, der ligesom
Melo-fjordens sidefjord heder Nordfjord. Alle disse ender som
sække-dale. I den indre del af Holandsfjorden kommer der ned to
store bræer, paa sydsiden Fonndalsbræen og inderst inde i
fjorden Engenbræen.

Holandsfjord er vakker paa en sommerdag. Paa sydsiden
af fjorden ligger en rad høie, spidse toppe; fra Svartisen kom
mer de to brede isstromme, Engenbræen og Fonndalsbræen,
væltende nedover. Den imposante Helgelandsbuk ser et stykke ud
i fjorden ud som en vældig kuppel, nærmere paa siden faar den
fonn af eg med spidse takker. Fonndalsbræen kommer ned i
syd for gaarden Fonndal, har sydlig retning og naar ned til 86
m. o. li. i en afstand af 3.5 km. fra fjorden. Fonndalsbræen
er 4 km. lang og naar en bredde paa 1 000 m.; dens nedre del
er meget smalere, heldningen bliver storre, og her er gabende
revner tvers over bræen. Fra denne bræ kommer elven, ialfald
til sine tider, frem af en ca. 10 m. høi hvælving af is eller af
en bræport. Gjennem hoie porte ser man dybt ind i de mange
isgrotter. Den rene, blaagrønne farve bliver dybere og dybere
længer inde. Fonndalsbræen skyder som en bølgende, blaa flod
gjennem den trange dal med de steile, morke, forrevne fjeldsider.
Langt oppe i revnen forsvinder den under Svartisens snekaabe,
som strækker sig indover, saalangt øiet kan naa, helt did, hvor
sneen og skyerne væves sammen. Nedenfor bræen er der nogle
mindre moræner og lige ved fjorden en 70 ni. høi moræne, som
skraaner langsomt indover. Paa denne moræne ligger gaarden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free