- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
123

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATUHI.IG BESKAFFENHED.

123

efter Bedemar meget mærkværdige; de ligger som bolværk
parallelt efter hverandre, den ytterste ligger vel nogle hundrede fod
fra isbræen; den danner næsten kun en række af hauge og er
bevokset med krat. Den er derfor meget gammel. Den derefter
følgende er den største i høide og udstrækning og indeholder
afrundede blokke paa 4—5 fods diameter og bestaar foruden af
gneis, granit og glimmerskifer af ganske fremmedartede stene,
som en blanding af talk, diallag og kalk, lysegrøn hornblende,
dolomit i en talkagtig blanding. Den aller nærmeste moræne
laa kun i 30 fods afstand. Bræen gik ligeledes her tilbage, efterat
den sandsynligvis oftere har naaet ned til havet.

Paa nordsiden af Engenbræen ligger en smal ryg,
Møsmør-iuva, som efter Rekstad naar op til 1 300 m. o. h., efter kartet
1 124 m. Mellem denne ryg og Helgelandsbukken kommer en
mindre isbræ ned til 608 m.s høide o. h.; ryggen har is paa begge
sider, i syd Engenbræen og i nord den nævnte mindre bræ.
Møs-mørtuvas sider hæver sig næsten lodret 300 m. over bræerne
ved foden; østenden staar som en kile ind i snebræen. Her er
ryggen saa smal, at det er saavidt, man kan gaa efter den.
Mod vest bliver den bredere, men siderne er overalt ubestigelige,
saa man kun kan komme op paa den ved enderne.

Den vestlige del af Svartisen sender nordligst, i Melo herred,
flere bræer mod nordøst ud i Storglaamvatn, der ligger 509 m.
o. h. Svartisen deler sig mod vandet i flere arme, der alle gaar
ud i vandet, og hele dets overflade er besaaet med isstykker fra
bræen. Vandet er ca. 10 km. langt. Paa nordsiden ligger
vandreblokke af porfyrgranit paa kalkstenen.

I Glaamaagas dal sender Svartisen ned nogle bræer.

Saaledes gaar en bræ nord for Breitind fra en høide af
1 300 m. ned til 632 m. mod Glaamaaga. Den storste bræ
her i Glaamdalen er Fiatisen. Den kommer ned igjennem
en sidedal fra vest, gaar tversover bunden af Vestre
Glaarn-dal og skruer mod don modsatte dalside, hvorpaa den
udbreder sig vifteformig nedover og opover. Glaamaaga gaar under
bræen, som danner en naturlig bro. Lige ved bræen danner
elven en fos. Den nedre del af denne bræ bærer adskilligt grus.
Gruskegler og bræborde forekommer ikke sjelden paa den. Fiatisens
bræ har en længde af ca. 8 km. Dens nedre del ligger 292
m. o. h.

Fiatisens østre del er fuld af lodrette sprækker paa langs
og tvers; tversprækkerne er smale, saa man almindelig kan hoppe
over dem. Isryggene mellem sprækkerne er flade ovenpaa, saa
man kan gaa langsefter dem; men det gaar alligevel langsomt,
da sprækkerne ofte løber sammen, saa ryggen ender i en spids
som en sneplog med en afgrund foran, eller ryggen afskjæres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free