- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
122

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

Fonndal. Mod sjøen er morænen temmelig bråt, med store, afrundede
blokke og med frodigt birkekrat. Endemorænen viser et mærke
paa, at bræen engang fyldte dalen op for gaarden og naaede til
sjøen. Mindre morænevolde længere oppe ligger som grusvolde
som mærker paa de steder, hvor bræens ende har standset i
nogen tid.

Allerede Vargas Bedemar har beskrevet Fonndalsbræen med
dens grotter og omtaler, hvorledes lyset falder gjennem de
gjen-nemskinnende isvægge med et magisk farvespil, stærkt
mørke-blaat med grønligt skjær. Denne isbræ havde dengang, efter
beboernes udsagn, i flere aar trukket sig tilbage, og morænernes
form bekræftede dette. Man saa da ganske tydelige spor efter
4 moræner.

Indenfor Fonndalen kommer den store bræ Engenbræen, som
gaar endnu længer ned end Fonndalsbræen. Men saa vakker
som denne er den ikke; farven er skidden og melket.
Engen-bræen kommer fra sydøst paa sydsiden af Helgelandsbukken og
gaar ned mod fjorden mellem gaardene Engen og Fonndal. Den
er omtrent 8 km. lang, nederst nede skraaner den svagt, og
bredden er op til 1 100 m. Isen er her fri for revner. Omtrent
3 km. op fra enden smalner den af til omkring 900. Ovenfor
tiltager skraaningen til omkring 20°, og bredden tiltager ogsaa.
Isen bliver da saa gjennemsat af revner paa kryds og tvers, at
der er ufarbart paa bræen. Der er omtrent 800 m. fra fjorden
til bræens ende, og her ligger er lidet vand, der delvis fyldes
af bræen. Dets overflade ligger 10 m. o. h., og langs iskanten
har det en dybde af 30—34 m. Bræen naar til bunden, og de
smaa isbjerge, som skilles fra den, ligger paa grund, indtil de
minker ved smeltningen og kan flytte sig nedover mod elvens
udlob. Da bræen naar til bunden af det lille vand, ligger den
mindst 20 m. under havets overflade. I dens nuværende
ende-moræne er der hyppig stykker af muslingskaller, saa det er en
gammel havbund, som dens nedre del pløier op.

Der er fladt grusland mellem fjordbunden og isen, og
bræens ende ligger som nævnt kun 10 m. o. h. Rundt omkring
er der lier i juli en frodig plantevækst. Bakkerne er dækkede
med birkekrat; indimellem er der engstykker med godt beite for
nogle kjor. Det flade grusland er for størstedelen grønt, med
anemoner, potentilla, gule erteblomster, forglemmigei, campanula,
kraftig gule hesteblomster, ener og pil. Nær bræen ophører
plantevæksten, og der er parallele, tildels brudte, smaa
grusvolde, endemoræner, som er uden grus og blomster. Om
Engen-bræen skriver Vargas Bedemar, at den er mindre pragtfuld end
Fonndalsbræen.

Morænerne, af hvilke man lier kunde se i det mindste 7, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free