Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
at bræen gaar tilbage, efterat den sandsynligvis flere gange har
naaet sjøen.
I^eopold von Buch beretter i sin bekjendte reise om en bræ,
som naaede ned til havet. Det heder: Omtrent en mil
sonden-for forbjerget (Kunna), lige overfor handelsstedet Haasvær, gaar
der en bræ ned fra høiden, og den styrter sig lige ud i havet,
hvad der vistnok er eiendommeligt for den. Netop nu havde
den forrige sommers varme drevet den nogle skridt tilbage fra
bredden, men sandsynligvis vil den snart igjen naa frem til
samme sted som før.
Handelsstedet Haasvær, 1 mil söndenfor Kunna, er vistnok
en trykfeil for Gaasvær, som ligger en god mil sydvest for Kunna
og i Melø herred, og hvorfra Svartisen sees. Det er sandsynligt,
at den bræ, hvorom von Buch har hørt, er Engenbræen, som lidt
for 1807, da von Buch reiste, har naaet ned til havet.
Den østre del af Svartisen strækker sig fra Glaamdalen
i vest helt over mod Blakkaadalen, i hvilken den sender flere
bræer ned. Det høieste punkt i denne østlige del er Sniptind.
1 591 m., nær Glaamdalen, tvers over for Fiatisen.
1.5 km. syd for Sniptind ligger Nordre Kamplitind. 1 582
m. høi. Længere syd i brækanten ligger Søndre Kamplitind.
1 158 m. høi, paa hvis nordside der er en vakker botn om
Kampli vatn.
Paa Svartisens østre del stikker der, ligesom paa den vestre,
nunatakker op af isen; medens nunatakken i det vestre parti heder
Snetind, heder den her Isfind og er 1 577 m. høi. Ogsaa her
er flere nunatakker foruden Istind. Det hoieste helt snedækkede
punkt ligger her noget over 4 km. sydvest for Istind, og fra
dette punkt skraaner ogsaa bræen skjoldformet, omend ikke saa
regelmæssig som paa den vestre del. Ogsaa fra denne østre del
gaar der istunger og jøkler ned mod og ned i dalene.
Svartisens østlige del er i den midtre del temmelig flad,
men har steilt fald i yderkanterne. Enkelte toppe stikker, som
nævnt, op gjennem isen.
I den søndre del naar Blakkaatind 1 302 m., og
Bjellaadals-tind 1 325 m., og længere nord naar en tind paa Ismellemfjeldet
1 424 m. o. h.
Fjeldsiderne paa østsiden af Svartisen er som regel steile,
tildels utilgjængelige. I skraaningen er mange store botner, flere
fyldte af isbræer fra Svartisen. Denne sender ogsaa flere lange
bræer ned mod Blakkaadalen; en enkelt bræ mellem Nedre Bogfjeld
og Ismellemfjeld gaar helt ned i dalbunden.
Toppe paa Svartisens østre del er: Bjellaadalstind, 1 325 in.,
er i nord og vest omgivet af 2 prægtige botner, hvis ovre dele
er fyldt af isbræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
