Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
Ganske mærkelige fjelde er Ismellemfjeld, 1 256 m., og Nedre
Bog fjeld, 1 300 ra., begge med meget steile sider mod den mellem
dem liggende store bræ.
Skilt fra Nedre Bogfjeld ved Bogvatn ligger nordfor dette
Ovre Bogfjeld, 1386 m., for en stor del dækket af evig is
og sne.
Vest for Blakkaadalens nordligste del ligger paa grændsen af
Beieren Sondre Staupaatind, 1 288 m., og Nordre Staupaatind, 1 435 m.
I)et hænder, at ræv gaar vestover den smale tunge af bræen
i fjeldene paa vestsiden af Beierdalen. Paa bræerne i
Blakkaa-dalen og ligesaa paa den største af bræerne i Glaamdalen er
fundet lemænkroppe, og en død lemæn er funden ganske hel
midt inde paa bræen. Disse dyr forsøger saaledes paa sine tog
at sætte over bræen, hvor de omkommer. Insekter træffes ret
hyppig. Sommerfugle, fluer, bladlus og snyltehvepse er fundet
helt op til 1 500 m. o. h. (Rekstad).
Saavel til den vestre som til den østre del af Svartisen kan
man naa fra Kanen.
Adkomsten til den østlige del af Svartisen er lettest fra
Glaamdalen gaard og opad Østerdalsisen, hvor den nordøstre,
smaleste del dog er bråt og meget sprukken, saa den er vanskelig
at gaa. Man kan gaa op paa Svartisen fra Svartisvatn, idet man
følger fjeldet paa nordøstsiden af isbræen. Fra det fladere parti
af Østerdalsisen bør man helst tage veien over fjeldet i retning
af Blakkaatind, da bræen vestfor er vanskelig at passere.
Fjeldvandringen er vistnok tung, men dog ufarlig, og naar man først
er kommen op paa snebræen, er det let at gaa nordover til
Istind. Turen fra Svartisvatn til Istind tager omtrent 8 timer
paa ski.
Ligesom den vestre del af Svartisen sender ogsaa den østre en
del bræer ned i dalene. Den østre del af Svartisen sender
saaledes i Mo herred ned en svær bræ, som kaldes Osterdalsbræen,
ligesom der ogsaa fra denne østre del gaar bræer ned i retning
mod Glaamaaga.
Mod sydøst mod Blakkaaens dal kommer ned en svær bræ
mod sydøst mellem Nedre Bogfjeld og Ismellemfjeld, saa følger
et par bræer mellem dette sidste fjeld og Bjellaadalstind, og
endelig er der en bræ i Bjellaadalen.
Osterdalsi.se» i Mo, Svartisens sydligste parti, er en mægtig
bræ, som først gaar ned mod sydvest som en 2 km. bred isstrøm
med en heldning af omkring 14°, saa bliver den flad og
udbreder sig lig en sjø under Burfjelds fod, idet der gaar en arni
mod nordvest og en mod sydost. Armen mod nordvest naar ned
til 285 m. o. h., og fra denne kommer en stor og grumset
bræelv, som falder i Glaamaaga ved det nordvestlige hjørne af Bur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
