- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
132

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

NOHI)I.AM)S AMT.

I Skjerstad herred er der kim klatter evig sne i revner og
skar paa Mjonesfjeld og Snefjeld; paa Mjønestind ligger sneen
tildels hele sommeren. Paa Lurfjeldtind pleier sneen ligge et par
steder aaret rundt, men i varme sommere smelter den.

I Saltdalen herred i Junkerdalens omgivelser er der ikke
faa snefonner og sneleier, saaledes paa Solvaagtind. Baadfjeld.
Tjorisfjeldene og flere steder, men isaer paa fjeldene omkring
Graddis: fra græudserosen kan sees en hel del snefonner af meget
vekslende storrelse.

Sulitelmabrceerne. Et stort isdækket felt i Fauske herred
eidet, som omgiver Sulitelmas tinder, og som derfor kan kaldes
Sulitelmabræerne. Disse strækker sig over grændsen mod Sverige.
Arealet i Xorge udgjor omtrent 40 km.2 og i Sverige 28 km.2,
tilsammen 68 km.2

Sulitelmas isdækkede felt er sammenhængende, men er dog
næsten delt ved en ostlig for den svenske grændse gaaende ryg;
ostlig for denne ryg breder sig Stuorajieki/a1 eller Storbræen, hvilken
helt tilhorer Sverige og dækker her omkring 16 km.2 Vestlig
for denne ryg ligger den storste del af Sulitelmabræerne,
tilsammen 52 km.2, hvoraf 40 km.2 i Norge og 12 km.2 i Sverige.
Den sydlige del af denne store vestlige del af Sulitelmabræerne
kalder finnerne Salajieki/a eller Sprækkejøkelen efter de mange
sprækker, hvoraf den er gjennemsat.

Betydningen af navnet Sulitelma kjendes ikke. Sulitelma
forklares af G. Wahlenberg, som var her i 1807, som Høitidsberget, thi,
siger han, finnerne ofrede her for til visse hoitider til en
overnaturlig fjeldets behersker. Nu har det ikke længer nogen
vigtighed for finnerne, da det er helt uden renbeite; snarere ansees
det, ligesom et Montblank med flere boie bjerge, for et montagne
maudite eller djævlefjeld.

Efter Læstadius forklarer Friis i sit leksikon navnet Sulitelma
af finsk Sullui Cielbma, hvad der betyder "øernes tærskel»: «det
sted, hvorfra man ser ud over den norske kysts øer».

Efter Qvigstad er ingen af disse oversættelser eller forklaringer
af navnet rigtige. Betydningen af Sulitelma kjendes for tiden ikke.

Sulitelma er ikke navn paa en enkelt top, men paa en gruppe
af tinder paa begge sider af rigsgrændsen mellem ros no. 239,
Isbergrøsen, 1 004 m. o. h., og ros no. 240, 1 179 m. o. h.
Sulitelmabræerne hviler paa en ca. 1000 m. hoi sokkel, og fra denne stiger
da de sorte, steile tinder op, tildels som øer i isen eller
nuna-takker. Denne sokkel, paa hvilken Sulitelmabræerne hæver sig,
er i Norge paa en strækning af lidt over 20 km. dækket af is.

1 Jiekke eller jække betyder paa finsk i Finmarken en bræ, jokel, jiegi/a
eller jiednja betyder is; i Salten derimod betyder jeki/a 1. is, 2. bræ, jokel;
ordet udtales ogsaa jiek)/a. Bedst er det vel at skrive jieki/a. Paa de nye
karter skrives jiegi]a (normaliseret skrivemaade).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free