Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
Sulitelmabræen er allerede i 1807 undersøgt af den svenske
forsker G. Wahlenberg, som har beskrevet denne egn i Berättelse
om lappska Fjällens höjd» (1808), hvilken beretning er ledsaget
af et kart og to tegninger af bræen. Senere har denne egn været
befaret af Karl Pettersen og af 0. A. Corneliussen, og den svenske
del af bræen er beskrevet af ,T. Westmann (Svenska Turistforeningens
årsskrift 1889). Af den geografiske opmaaling er denne egn
nylig kartlagt.
Allerede fra Saltenfjorden og fra udsigtspunkter omkring
Bodø kan Sulitelmatoppene sees omtrent 80 km. borte. Paa
aas-ryggen mellem Øvrevatn og Langvatn, nord for jernbanen mellem
disse vande, der hvor den sti gaar, som benyttedes for
jernbane-anlægget, er der udsigt mod Sulitelma. Paa den hoie snedækte
sokkel kneiser i 20 km.s afstand Sulitelmas to toppe, medens
isbræen Salajiekija skyder ned mellem den nordvestre
pyramideformede stortind og søndre top.
Fra Skjerstadf jorden gaar i Fauske herred Vatnbygdens
store dal mod øst over Nedrevatn, Øvrevatn og Langvatn. Særlig
paa nordsiden af Vatnbygdens dal i Fauske herreds østligste
del er der mægtige fjelde, saaledes Sulitelma. mange toppe, den
høieste 1 914 m. o. h., Blaamanden, 1571 m., Olmajalos, 1461 m.,
Nordre Saulo, 1 776 m., med flere. Strækningen mellem disse
fjelde er dækket af store isbræer.
Mod sydvest begrændses Sulitelmasokkelen af indsjøen
Loame-javrre, 719 m. o. h., og den 9 m. høiere liggende Muorkejavrre,
der mod øst naar nær til rigsgrændsen ved røs no. 238, og som
kun ved et lavt og kort eid er skilt fra det store svenske fjeldvand
Pieskejavrre, 578 m. o. h., der i flere’ mil fortsætter i samme
retning. Mod vest og nord skraaner sokkelen mod Blaamandens og
TÄnajiehjas sne- og ismasser, og mod sydøst gaar bræen SalajieJct/a
med nogenlunde jevnt fald over rigsgrændsen ned mod dalførerne
Lairovagge og Kajlandsvagge.
Om høiderne og navnene paa tinderne her har der været
nogen uklarhed, da flere af tinderne ikke har særskilt navn; de
kaldes Søndre Sulitelma, Nordvestre Sulitelma, Nordre Sulitelma
o.s.v. De nyere maalinger har nu bragt klarhed over dette.
Her skal opregnes de vigtigste af Sulitelmatoppene i Norge
og deres høider.
Vestlig i Sulitelmas gruppe ligger 3 km. nord for indsjøen
Loamejavrre Vaknacokka, 1 700 m., besteget af Wahlenberg i
1807 og af ham kaldet Søndre Sulitelma. 1 km. vestnordvest for
Vaknacokka ligger Cævracokka, 1 557 m. 2 km. nordnordvest for
Vaknacokka ligger Stortoppen, tidligere feilagtig anseet for den
hoieste tind i gruppen, 1830 m. høi, og forst i 1888 besteget af
O. A. Corneliussen. Ikke fuldt 1 km. vest for Stortoppen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
