Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
hele den store sjo Pieskejavrre grumset og styg, og der ingen fisk
er i denne sjø.
Den før omtalte 1 722 m. høie Vardetop er ikke vanskelig
at bestige. Udsigten herfra er vid og vild. Rundt omkring er tinder
og mægtige bræer. Mod syd troner Saulo, 1 778 m., paa
rigs-grændsen i 20 km. afstand, ensom med sin kløftede pyramide,
med store isarme paa siderne. Kjelvatn og Balvatn med flere
sjøer sees paa vidden over mod Saltdalen, hvor Solvaagtinä,
1 561 m., Ølfjeld, 1 754 m., og andre tinder hæver sig op i 30—
40 km.s afstand. Videre mod vestsydvest i 60—70 km.s
afstand sees Beierens mange tinder, som Ramsgjeltind, Tellingen og
Høitinden. Bag disse kan i kikkert sees Svartisens omgivelser.
Over Salten- og Skjerstadfjordens store flader med de mange
nes og med Saltstrømmen midt imod ligger de takkede
Børvas-tinder til venstre og Mjønestinderne til høire, og den lange halvø,
paa hvilken Bodø ligger, kan sees. Under ligger det mørke,
skog-kraudsede Langvatn, som sees i hele sin længde fra øst til vest. Mod
nordvest og nord sees Blaamandsisen og LinajieJa/as svære sne- og
ismasser og videre udover samme bræen Duolbajieki/a med
Sørfol-dens fjelde. I den nærmeste omkreds er der sne og is, fald paa
fald, sønderspaltede i alle retninger. Ret i nord i 15 km.s
afstand ligger den vildt forrevne Olmajalosjieki/a, hvorfra den
mægtige Olmajalos med sine sorte vægge hæver sig op til 1 688 m.
Mod øst sees de svenske Sulitelmatoppe stikke op af ishavet.
Salajiekna sender i sydøst og syd sine mægtige bræer nedover,
først jevnere, siden med fald paa fald. Langt mod øst sees
Staikas enslige, snedækte top, 1 573 m., som kjendelig hæver sig over
sine omgivelser, og videre sees i samme retning udover Lapmarkens
ode vidder med sjø paa sjø, indtil Kvickjocks fjelde blaaner.
Endelig ligger mod syd Pieskejavrres svære flade og Loamejavrre,
forsaavidt den ikke dækkes af Søndre Sulitelma. Bortenfor
varden gaar eggen henimod Stortoppen; den er smal og bliver
tilslut ufarbar.
Det var fra østsiden, at O. .4. Corneliussen i 1888 besteg
Stortoppen .
Fra Sulitelmas Stortop sees frem til Lofoten, idet
strækningen fra Henningsvær forbi Ure gjennem den ved Sørfoldenfjorden
dannede aabning i kystfjeldene bliver synlig i ca. 25 geografiske
miles afstand. For havet og Lofoten forovrigt stænger den ydre
fjeldmur af kystfjelde mod vest og nordvest, medens mod
sydvest horizonten er fri, og havet udenfor Bodo kan sees.
Indover Sverige er udsigten videre end fra Vardetoppen. Fra
Sala-jieki)a stiger op fire Sulitelmatoppe med kulsorte sider og
nedhængende isarme.
Sulitelmatoppene bestaar af en mørk gabbro. Stenenes morke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
