Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
farve, forstærket ved modsætningen af den hvide sne, gjør, at
blottede fjeldvægge paa afstand synes at være sorte.
Undersøgelser paa den svenske side af Salajiekip i 1897 til
1898 viste, at malede stene lagte paa bræen i løbet af 1 aar og
15 dage havde flyttet sig indtil 12.5 m., hvad der giver en
hastighed af 3.3 cm. om dagen. Om sommeren i juli og august
var bevægelsen hurtigere; den har folgelig været mindre om
vinteren.
Paa nordsiden af Sulitelma paa svensk side ligger bræerne
Kaissegejieki/a og Jieki/afojieki/a.
Sorjusßokka. I Sulitelmabræens nordlige del ligger en 1 483
m. høi top, som heder Duoldagopcokka, og saa følger nordlig for
denne ved Sulitelmabræens nordlige afslutning en overmaade steil
fjeldryg med retning fra vestsydvest mod østnordøst og med
styrtning mod syd ned mod Sulitelmabræen. Oppaa denne
fjeldryg, der kaldes Sorjuscokka, ligger ogsaa en stor bræ, hvis areal
udgjør omtrent 6.5 km.2 Det synes at være denne bræ, som
Wahlenberg benævnte Linajieki]a.
Nordlig for denne fjeldstrækning Sorjuscokka ligger 2 indsjoer,
som heder Øvre og Nedre Sorjusjavrre i en høide af 829 og
826- m. o. h. I høiderne omkring disse vande ligger mange
smaa bræer, og nordlig for Nedre Sorjusjavrre ligger Olmajalosjiekt/a.
Linajiekke eller Linajieki/a kalder Wahlenberg de sne og ismarker,
som ligger vest for 01majalosjieki]a og øst for Blaamand i Fauske.
Det bliver Sorjuscokbræerne. Elven Giken, som falder ud i
Langvatn, kommer fra nogle smaa vande under Linajiekijas
snemarker, heder det, men det er bræerne ved Sorjuscokka. Paa sin
vei nedover styrter Giken udover gjennem en temmelig vild kløft.
Blaamandsisen. Fjeldene paa nordsiden af Langvatn i Fauske
naar først op til 900 m., og saa høiner derefter fjeldet sig
nordover, saa at der i mindre end en mils afstand fra vandet ligger
mod nord og øst en krans af tinder paa 1 200 m. og mere, og
her er ogsaa store bræer. Mod nord ligger Blaamandens,
Linajiekijas og længere borte 01majalosjieki]as svære sne- og ismarker.
Mod øst reiser sig Sulitelma med sine tinder og bræer. Den
høie bræ er benævnt efter den snebare blaasorte plet i
menneske-form, som sommersolen danner midt paa snefjeldet. Selve bræen
kaldes Blaamandsisen, og en top paa samme, 1 571 m. høi, kaldes
Blaamanden.
Blaamandsisen ligger paa grændsen mellem Fauske og
Sørfolden herreder og er en svær ismark, der udgjør 90 km.2 Den
høieste top, Blaamanden, er en nunatak. Nordvestlig for
Blaamanden ligger den 1413 m. boie Sisvasstind. Blaamandsisen
falder fra Blaamanden fladt mod øst og sender nordøstligst en
arm ned i Leirvatn, 839 m. o. li.; i den sydøstlige del naar bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
