- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
153

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

140

fjorden, Tjøtta (Rødø), Hatfjelddalen, paa Saltfjeldet og vistnok
paa flere steder.

Serpentinen har stor modstandsevne mod forvitring og staar
derfor frem i kupper over de omgivende bergarter, og da den i
overfladen altid faar en brunrød farve, er den kjendelig paa
lang vei; Rødø i Tjøtta og Rødø med Rødøloven har navn efter
denne farve.

I store træk kan det siges, at gneisen og graniten giver
daarligt jordsmon, skiferen derimod saa godt land, som kan ventes
her under polarcirkelen. Skiferbergarter giver i lavere niveauer
dyrkbar jord, men i høiderne gode beiter.

Det er de faste og modstandsdygtige stene, som naar den
storste høide og giver den mindst gode jord, saaledes graniterne,
gneisbergarterne samt de fleste gabbroer og serpentinen.
Glimmerskifer med kalksten danner ikke saa høit land, men helst
lavtliggende fjeldmarker og fladt, frugtbart land i lavere niveauer.

Gneisbergarterne, naar baade den gamle gneis og den yngre
slaaes sammen, har tilligemed granitbergarterne stor udbredelse
i Søndre Helgeland, Nordre Helgeland og i Salten. Gneis og
granit danner over 40 pct. af landets overflade. De bergarter,
som kan sammenfattes under navn af skiferbergarterne, har noget
større udbredelse i de tre fogderier end gneis- og
granitbergarterne.

I Lofoten og Vestercialen fogderi er gabbro med syenit og
granit forherskende. Dog optræder lagdelte bergarter med nogen
udbredelse i Vesteraalen og mangler heller ikke helt i Lofoten.
Dette fogderi, der helt bestaar af øer, er oftest hoit land.

Granit staar ofte i steile, nøgne fjeld og danner mest, øde
land. Heller ikke gabbroen giver saa godt beitesland eller saa
godt skogland som skiferbergarterne. Dog er gabbrofelterne ofte
beklædt med vakkert, grønt græs til en betydelig høide, som i
Lofoten.

Gabbrofjeldene i Nordland ser i det liele anderledes ud end
granitfjeldene. Graniten har golde og nøgne sider af lys farve.
Gabbrofj eldene har en forholdsvis frodig vegetation. Gabbroen
forvitrer maaske noget lettere end graniten og giver en
frugtbarere jordbund, maaske paa grund af den ikke ringe apatitgehalt.
Serpentinen er altid nøgen og er vel den goldeste sten.

De ovenfor nævnte formationers og bergarters udbredelse skal
her omtales fra syd til nord, idet laudet inddeles efter fjordenes
og dalenes omgivelser, hvad der turde give den bedste oversigt,
skjont formationerne og bergarterne oftest strækker sig fra fjord
til fi ord tvers paa fjordenes retning.

Bi n dals fjordens og Velfjordens omgivelser. I den sydlige del
af amtet omkring Bindalsfjorden og Velfjorden har glimmerskifer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free