Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
marmor-rækken stor udbredelse paa det låve land, og saa er der
store felter af graniter og andre ikke lagdelte stene. Medens
glimmerskiferen danner meget frugtbart lavt land, bestaar de høie
fjelde helst af granit. Det vilde land inde i Tosenfjord i
Bindalen herred er saaledes mest granit, og ligesaa er der granit i
Hvilhornet i Bindalen; allerede her ude ved havet naar graniten
i Heilhornet over 1 000 m. Graniten er en vakker graa, ofte
lys granit, hyppig stribet. De mange øer omkring Kisøen i
Bindalen, som Hero, Stavo og Imo er graa granit. Enkelte steder
er der en rødlig granit.
Paa sydøstsiden af store dele af Tosenfjord i Bindalen er
graa granit i et mægtigt felt, som herfra strækker sig helt over
til Holand og Trendenes i Namsendalføret. Nogle mindre felter
af lagdelte bergarter, skifere og gneis, ligger i graniten ved Vassaas
kirke og sydover fra Terraak samt østover mod Granbostad ved
Aabjørgvatn, alt i Bindalen.
Indover Tosenfjord staar vakker, lysgraa granit til midt paa
fjorden ved Kolsvik, saa følger atter glimmerskifere med
horn-blendeskifer og gneis, der ogsaa sætter over til fjordens vestside
omkring Dagslaatt. Inderst i Tosenfjord omkring Tosbotn begynder
saa paany et stort granitfelt, som naar helt op imod
Vefsen-fjordens munding. Graniten er somme steder næsten hvid, dels
stribet, meget ofte porfyragtig. Omkring Tosbotn er der baade
lvs rodlig granit og syenit, den sidste med smaa korn af titanit
eller zirkon.
Større og mindre felter af serpentin forekommer, især paa
begge sider af Sørfjorden eller Hildringsfjorden, der gaar ind mod
sydvest i fortsættelsen af Tosenfjorden. Serpentinen staar her
nær Kalvik og omkring Hildringen gaard i et større felt, ligesaa
ved Alfsli og Hor-sberg paa nordsiden og nær Breivik og Sandvik
paa sydsiden af fjorden.
Ursfjorden gaar nordøstlig ind fra Bindalsfjorden i Vik og
Bindalen herreder. Østlig for Ursfjorden paa grændsen mellem
Vik og Velfjorden herreder ligger Samfjeld, som er et afrundet,
499 m. høit fjeld, helt bestaaende af gabbro. Gabbroen har
nogen udbredelse nord og syd for Sausfjeld. I alle
indsænk-ninger omkring dette gabbrofelt er der krystallinsk kalksten med
fald ind under gabbroen.
Landets form her er afhængig af kalkstenen; denne er tæret
bort, de omgivende haardere bergarter staar igjen. Ved Fuglvasli
paa vestsiden af Sausfjeld ind mod gabbrogrændsen er der hvid
dolomitmarmor med grafitblade.
Ved Hongset ost for Ursfjord i Vik gjennemsættes de lagdelte
bergarter af gange af en grovkornet gabbro og af en finkornet
diabas samt enkelte granitgange. En diabasgang og en granit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
