Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
140
det høitliggende land. Paa fastlandet paa sydsiden af Ranen,
paa Hngla, paa Lokta og paa Dønna optræder en vakker
porfyr-granit med nøddestore krystaller af lyserød til graalighvid
feid-spat. Denne granit kan betegnes som en hornblendegranit.
Der optræder ogsaa i denne egn en lysere form af graniten.
Paa Handnesøen er der to smaa felter af klæbersten. I en
serpentinkuppe her paa nordsiden af Stokkavatn optræder der
klæbersten med ren talk og krysotil, denne sidste tildels omdannet
til asbest.
I øgruppen Solvær i Luro er der et mindre gabbrofelt Skiferne
og. kalkstenen er her forandrede ved grændsen. Kalkstenen fører
augit og glimmer, og enkelte mineraler staar frem i knuder i dagen.
Paa kyststrækningen fra Lurø til Kunna er paa øerne som
paa fastlandet over store dele angivet grundfjeld med granitfelter
paa det geologiske kart. De raadende bergarter er gneis, dels
rød, dels graa, glimmerskifer, kvartsskifer, kvartsit og
hornblende-skifer. Det turde dog være tvilsomt, om ikke meget af dette er
yngre gneis. Enkeltvis optræder lag af krystallinsk kalk, som
imidlertid har liden mægtighed og udbredelse og kan
sammenlignes med glimmerskifer-marmor-formationens mægtige kalkdrag.
Bødøløven bestaar delvis af serpentin, der i gunstig belysning
tegner sig skarpt med sin røde farve mod det øvrige fjeld. To
serpentinfelter her sees nær hverandre paa lovens ryg, medens
hovedet har en anden lysere bergart. Trænen, Lovunden, Lurø.
Hestmanden bestaar alle dels af gneisagtige skifere ofte i lag,
dels af granit i bænk, dels af granit uden tydelig bænkning.
Ijeopold von Buch skriver om Luro: Her er kun gneis og
ikke spor af glimmerskifer eller kalksten. Opover hele fjeldet
straaler feldspaten en imøde; den skjuler sig ikke i skifer,
som saa ofte paa disse øer. Saa vi kun stykker og smaa blokke
som de, der kan bruges til byggesten, kunde vi tro, det var
granit. Men blandingen er saa ubestemt og for mangfoldig, og
allerede i klippestykkerne, som er faldt ned og ligger rundt
omkring paa marken, sees tydelig skifrig gneis med skjællet glimmer,
som ligger i striber. Dog kan man neppe finde en mere
grov-kornig feldspat end her paa toppen af fjeldet og paa den halve
høide; der er ikke sjelden stykker en fod lange og derover i
enkelte krystaller; den er pragtfuld kjodrød, sjeldnere hvid, men
finkornet forekommer ikke feldspat iblandet; kvartsen optræder
ogsaa ofte i denne kjæmpeform, men ikke glimmeren; thi
forekommer den, saa er det ikke i store blade, men i smaa, sorte
skjæl over hverandre. Længere nede ved fjeldets fod er kornet i
stenen mindre paafaldende og ikke saa stort; men desto mere
mangfoldig i de fremmede iblandede mineraler, der her næsten
optræder som væsentlige bestanddele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
