- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
160

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

Glimmerskifer-marmor-gruppen optræder paa Melø, Grøno,
Omnesø og fortsætter i et baand over halvøen mellem
Skars-fjord og Tjongsf jorden. Pegmatitgange optræder paa Melø med
temmelig store, sorte turmalinkrystaller.

Vefsenfjorden og Hatfjelddalen med omgivelser.
Glimmerskifer-marmorlagene er udbredt over den største del af Vefsen og
Hatfjelddalen. I den vestlige del af Yefsendalen og de mod syd
gaaende dale Eiteraadal, Holmvassdal og Svenningdalen, ligesom
ogsaa i Fiplingdalen langs Børgefjeldets vestside har lagene nord
ligt strøg, oftest steilt mod øst eller vest Paa strækningen over
mod Røssvatn er strøget omtrent mod nordøst, og lagene er ogsaa
her stærkt foldede. Fra Børgefjeldets østside indtil den svenske
grændse ligger lagene uregelmæssig, ofte i folder. Graniten
optræder sydøstlig i herredet i Susenfjeld. Glimmerskifer og
marmor. dels ogsaa kvartsskifere, hornblendeskifer og lysegrøn,
talk-holdig skifer optræder. Opunder Borgefjeldets sydøstre afheld
over den krystallinske kalk er en haard skifer, som benyttes af
bønderne som brynesten, og derfor kaldes den heinberg.
Glind-sende skifere og sorte skifere med sort streg, mest grafitskifer,
er udbredt. Skiferne forekomer med forskjellige farver, graalige,
blaalige og grønlige. Betydelige drag af grafitskifer findes ogsaa
i nord for Favnvatn, et vand øst for Røssvatn, ligesaa paa
nordsiden af Krutfjeld og ved Krutvatn; ogsaa nord for Tustervatv
nær ved Tuva gaard.

Sydlig i Hatfjelddalen, ved Gruplandshaugen i Susendalen,
er marmoren mægtig; det er dels vakker, hvid kalkspatmarmor
og dels mægtig dolomitmarmor. I omegnen af Hatfjelddalen kirke
og ved landeveien fra Hatfjelddalen til Svenningaasen er flere
steder, som ved Gryteselven til Storvatn, mægtige kalkstenlag. I
over 15 km.s længde, fra Nordre Hjortskarmo over Fellingfors og
Grane kirke, i bunden af Svenningdalens dalføre, kan følges samme
marmorlag efter strøget, som er nord—syd; derpaa gaar dalen
gjennem et mindre granitfjeld frem til Laksfors, hvorfra der i
25—27 km.s længde, langsefter landeveien helt frem til Mosjøen
eller Dolstadaasen, kan følges efter strøget et mægtigt
marmoreller kalkstenlag, der forlober næsten snorlige og i den nordre
del, nær Mosjøen, i bue. Paa strækningen mellem Dolstadaasen
med Halsøen og Fustvatn er glimmerskifer-marmor-afdelingen
overskaaret af Mosjøens gabbro og granit; ved den nordre del af
Fustvatn ligger et mægtigt marmorlag, som kan følges efter strøget,
nord—syd, i omkring 8 km.s længde, frem til Omervatn. Fra
dette vand og til Luktvatn i Sørranen er 7—8 km., og marken
er stærkt tildækket; men glimmerskifer-marmor-gruppen vedvarer.
Ved Luktvatn begynder paany den mægtige marmoretage, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free