Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 140
fra nordost og Ranfjerdingselven fra S3’dsydost.
Dunderlands-elven er en temmelig mægtig elv, som næres ved talrige tillob
fra Svartisen i nordvest, høifjeldet mellem Ranen, Salten og
Beieren i nord og de ogsaa stærkt snedækte, høie fjeldpartier
bortimod den svenske grændse i ost og sydøst. Paa begge sider
af elven breder glimmerskifer-marmor-lagene sig i et uhyre felt,
som sætter videre nordover til Salten.
I Mo og Dunderlandsdalen er der mægtige kalklag ved
Lang-vatn i Rødvasdcilen og i selve Dunderlandsdalen. Mægtigheden gaar
ved Dunderland gaard op til 1000 m.; lignende mægtighed er
der-i Prugeldalen. Kalklagene i Dunderlandsdalen er graa, urene
og uanseelige; undtagelsesvis er der oppe i selve
Dunderlandsdalen hvid dolomitmarmor, ved Rundtudalen, ved Bjellaanes, ved
Valden, ved Randal og ved Krokstrand; videre ved Taperskaret i
Prugeldalen.
Paa den nordvestre side af Dunderlandselven er der i selve
dalen og den nærmeste li overveiende marmor, dels krystallinsk
kalksten, dels dolomit, i mægtige lag, vekslende med
glimmerskifer og nogle glindsende skifere; desuden er der kvartsrige
skifere, lidt kvartsit og grafitskifer, saaledes mellem
Randals-volden og Andfjeld gaard og mellem Storvolden og Messingsletten.
Ogsaa yngre gneis, mest graa, undertiden med striber af rod
gneis, er der flere steder, saaledes i Urtfjeldet, mellem Kviteng og
Renforshei. og endnu et stykke nedigjennem dalen. Den synes at
forekomme i forskjellige høider med mægtig marmor saavel over
som under. Ogsaa mellem Staupaamo i Beieren og Stormdalen
eider gneis i forskjellige høider. Bergarterne i Dunderlandsdalen
ligger for en stor del med svævende lagstilling. I nord for
Skaanseng er der et mindre felt af en vakker, hvid granit, og
større gange af hvid granit forekommer leieformig. Himmelblaa
cyanit med talk, i aarer og nyrer af hvid kvarts i en skifer,
forekommer i foden af Urtfjeldet, og samme mineral er der i
selve toppens granatforende glimmerskifer. Glimmerskifer-etagen
i den nederste del af Dunderlandsdalen fører forholdsvis faa og
lidet mægtige kalksten- eller marmorlag.
Fra Mo over Skaanseng til Ildhullierne er der glimmerskifer;
derpaa begynder marmor-etagen med mægtige marmor- eller
kalklag og med jernmalmleier frem til Hatten lidt nordenfor
Dunderland gaard og 50 km. fra bunden af Ranenfjorden. Videre op
Dunderlandsdalen gaar den mægtige marmor- eller kalksten-etage i
retning nordnordøst efter dalen, forbi Messingsletten til Bjellaanes
og et stykke op Tispedalen. I Rundtudalen ved Tispedalen, i
nærheden af Bjellaanes, ligesom ogsaa ved Valden ved Randal og
ved Krokstrand, begge overst i Dunderlandsdalen, er der dels
kalkspatmarmor og dels hvid dolomitmarmor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
