Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
Ranenfjord og Dunderlandsdalen med omgivelser. Helt fra
Vefsen-fjordens munding strækker glimmerskifer-marmor-rækken sig langs
Kanens sydside indover. I Hemnes er der, som før nævnt,
marmor fra Luktvatn over til Elvsfjorden og videre paa begge sider
af denne fjord; hvid dolomitmarmor er der ved Seljeli med
indleiet jernmalm. Blaa er marmoren ved Vedaa ved Leirviken
sydvest for Hemnes. Lys kalkspatmarmor er der ved Røssaa og
Mula i Sørfjorden. Paa begge sider af Elvsfjorden, ved
Fuglestrand og Seljeli, samt sydover langs skaret over til Luktvatn er
der et 3 km. bredt, mægtigt kalksten- og marmordrag, der ledsages
af jernmalm.
Mellem Elvsfjorden i Sørranen og Mo ved Dunderlandsdalens
munding i Nordranen er der mægtige marmorlag paa flere steder,
saaledes i Fineidfjorden, og endelig paa sydsiden af selve
Kanen-fjorden.
Mægtige kalk- eller marmorlag er der ved Skamdalen,
Dals-bygden, Hesjevik og Skjaanes, alt gaarde paa Kanenfjordens sydside
i Mo. Tovenfjeldet. grændsefjeld mellem Vefsen, Nesne og Hemnes,
er vakker, lysegraa porfyrgranit. Mægtig marmor i folder gaar
over Drevvasbygden og i Blaafjeldet med sine udløbere paa
grændsen mellem Hemnes og Vefsen. Helfjeldet i Drevjen er
granit. Paa østsiden af Lukttindernes granit, paa begge sider af
Køssaaen og omkring Rossvatn har glimmerskifer-marmor-rækken
stor udbredelse.
Øverst i Bryg fjelddalen, opover mod Okstindernes fod, de op til
1 900 m. høie fjelde i Hemnes herred, er der granatførende
glimmer-skifer ; i selve tinderne, der er 8 i tal, staar, saavidt iagttaget,
glimmerskifer og endel gneis med nogle granitgange. Tinderne
er paa alle sider omgivne af en temmelig vidtstrakt is- og
snemasse. Øverst i Leirdalen er ogsaa gneis og glimmerskifer, ligesaa
ved Kjensvatn. Fra dettes vestre ende ligger paany marmor
-glimmerskiferlagene i horizontale lag eller med svage fald hele
dalen udigjennem, forbi Maalvøtn og til gaarden Stor-Bjerka ved
Sørfjorden i Hemnes. Fra Rossaaen gaard om Sælhornet over til
Elvsfjord er der først en glimmerholdig bergart, glimmerskifer og
derover hvid marmor, omtrent 200 m. mægtig.
Glimmerskifer-marmor-rækken synes at falde ind under den paa det geologiske
kart angivne gneis, saaledes ved Kjerringtind og ved Almdal øst
for Fustvatn i samme felt. Det synes at være den yngre gneis,
som ligger over glimmerskifer-marmor-gruppen, og de høie
Oks-tinder er maaske opbygget af den yngre gneis.
Fra bunden af Kanenfjorden strækker sig Dunderlandsdalen
i nordost opover til Stormdalselvens tilløb fra nordvest, derfra
bøier dalen mod øst og fortsætter saaledes indtil Randalsvolden,
den øverste gaard, hvor Dunderlandselven dannes af Gubbelaaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
