- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
165

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI. 140

i stenen, som i kvernstenene fra Selbu ved Trondhjem. Lagene
her falder alle mod sydost, og saaledes er det ogsaa i Kunna;
det kan sees her paa afstand, og derfor synes lagene at ligge
vandret, seet fra havet under forbjerget; thi her gaar
skikt-hovederne ud. Denne overensstemmelse og ogsaa det ydre
udseende lader formode, at Kunna ogsaa bestaar af glimmerskifer
og ikke af gneis, og hvis det var saa, saa vilde vi have vundet
endnu et middel til at komme paa det rene med, hvilke af de
foranliggende oer tilhorer den yngre gneis, og hvilke den ældre.
Thi da havde vi paany fundet en plads for den storre og
selvstændige glimmerskiferformation mellem de to gneisformationer.
Lagene fra Kunna og nordøstlig i Gildeskaal strækker sig langs
klippevæggene som mægtige morkere og lysere baand, alt optræder
med uhyre former, og lagene i lignende kjæmpemæssig maalestok;
thi disse baand kan vel være 40 til liO fod mægtige.» Leopold
von Buch taler saaledes her allerede i 1807 om en ældre og en
yngre gneis.

I Gildeskaal forekommer marmor paa en længere strækning
fra foden af Sandhornet og Arnøerne i nord, forbi Gildeskaal kirke
og Indyr til Jelstad og Valle i syd. I kalksten- eller marmordrag
i Gildeskaal er urene kalkstene forherskende; af og til er der
ogsaa vakker marmor, saaledes en lysegraa, undertiden næsten
hvid kalkspatmarmor ved Indyr, Jelstad og Valle. Paa Søndre
Arnø er der en hvid, finkornet dolomitmarmor.

Den storste del af Gildeskaal og Beieren herreder bestaar
efter det geologiske kart af bergarter hørende til
glimmerskifer-marmor-formationen, og de mange elve, som gaar under jorden i
Beieren viser, at marmor eller kalksten har stor udbredelse i dette
herred. Fuglø bestaar efter kartet af granit.

Skjerstad/jorden og Saltdalen med omgivelser. Den aller storste
del af Skjerstadt’jordens omgivelser er bygget af bergarter
tilhørende glimmerskifer-marmor-formationen; det er en del af det
umaadelige felt, som strækker sig fra Ranen paa østsiden af
Svartisen over Beieren og Saltdalen, dog hyppig afbrudt af granit og
gneis. Mange af de boie tinder i denne egn er sikkerligen bygget
af granit eller andre ikke lagdelte bergarter, eller gneis, hvad der
ikke er nærmere undersøgt. Det geologiske kart angiver gneis
og kvartsskifer ved Borvatn; gneisen er dels rod, dels graa. Talrige
granitgange sværmer 0111 paa øerne ved Saltstrømmen.

Ved Bodø er glimmerskifer-formationen udbredt, og der er
kalksten ved Hopen, den bugt, der ost for Bodo gaar mod
nordost fra Sal tenfjorden. Længer øst ved Mjønesfjord og nordover til
Sjunkfjord folger et granitland med gneis.

Marmoren ved Fauske er, som senere omtalt, af forskjellig
farve og forskjellig beskaffenhed. Paa mange andre steder ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free