Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
Saltenfjorden er der mægtig marmor, saaledes paa fjordens
nord-og østside ved Knuvik, Leivset, Nedrevatn, Kvæn flaut jet, Setsaa og
ind imod bunden af fjorden og paa flere steder i Saltdalen.
Paa Skjerstadfjordens vestside staar ogsaa marmor udenfor
Rognan og længere ud ved Kvandal.
I Salten forekommer ligesom i Ranen paa flere steder leier
af jernmalm. Malmen er jernglands i form af jernglimmer med
en del magnetjernsten. Malmen optræder inden
glimmerskifer-marmor-formationen og nær marmor, dels med marmor over og
under, dels med skifer paa den ene eller begge sider. Især
omkring gaarden Næverhaugen i nord for Valnesfjorden og nord for
denne gaard er de største og talrigste forekomster.
Et af Nordlands største marmorfelter, Fauskeidels marmorfelt,
strækker sig helt fra Klungset ved Skjerstadfjorden i syd til
Djupvik og Hammerfald ved Sørfoldenfjord i nord. Det er
omkring 14 km. langt.
Et fladt eid, Fauskeidet, strækker sig fra Fauske til Sørfolden
og her ligger Fauskemyren, som er op til 3 km. bred og ligger 30
til 40 m. o. h.; af myren stikker hist og her op kalksten.
Vest for denne store myr ligger marmorfeltet, oftest som en ryg.
Lagrækken her har kanske en mægtighed tilsammen paa 3000 ni.,
hvoraf omkring 2(100 m. er uren, krystallinsk kalksten og
kalk-spatmarmor, dels dolomitmarnior. Konglomeratlag optræder i
Fauske-feltet over og under det lange marmordrag, saaledes paa
Øineshalvøen, ved Klungset, i nærheden af Løvgaflen og endelig
oppe i aasen vest for marmordraget.
Fra Finneidet i Fauske fører Vasbygdens dalføre op mod
Langvatn, over hvilket Sulitelmas værks gruber ligger. Ved
Nedrevatn og Øvrevatn er de skifrige, tildels omdannede bergarter
ledsagede af kalksten og marmor, der langs Øvrevatn kan sees i
striber i de bratte sider. Ogsaa gneis og hornblendeskifer
optræder, saaledes i Middagsfjeld ved Skjønsfaa.
Ved Langvatn og opover mod Sulitelma optræder en lagrække,
som ansees for yngre end glimmerskifer-marmor-formationen, og
som er benævnt Sulitelma-skifer. Lagrækken her er efter
professor H. Sjøgreen Sulitelma-skifer, derover en række af bergarter,
som er betegnet som grønstenzonen, derover atter skifer, hvilken
skifer atter er overleiet af granit, efter hvilken atter folger skifer.
Over Langvatn, paa nordsiden saavel som paa sydsiden af
vandet, ligger en række af forekomster af kobberhoklig svovlkis,
ogsaa kobberkis, som senere omtalt.
De høieste toppe i Sulitelma, hvis øverste top naar op til
lit 14 m., bestaar af gabbro, medens de saakaldte Sulitelma-skifere
forekommer i lavere niveauer.
Det er før omtalt, at glimmerskifer-marmor-formationen op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
