Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI. 189
bund ind for Strømmen. Omkring Tysfjord kirke er der mægtige
kalklag. Længer ude i Tysfjord paa halvøen mellem denne fjord
og Ædfjord er der gneisgranit paa begge sider af Stedfjord og i
den lange forrevne fjeldrække mellem Stedfjord og Ædfjord.
Stedtind med sine utilgjængelige styrtninger inderst i Stedfjord er
vistnok gneisgranit og gneis.
Rod granit er den raadende bergart i den ytre del af O fot
fjorden, baade paa nordsiden og sydsiden. Men vest for Evenes
kirke paa nordsiden og vest for Tjelbotn paa sydsiden afloses
graniten af glimmerskifer-marmor-formationen med mægtige lag af
kalkstene og marmor, hvilke ledsages af jernmalmlag. Disse
marmorlag sætter tvert over fjorden. Paa liere steder her langs
Ofotfjorden er der brudt marmor, som senere omtalt. Over
glimmerskifer-formationen ligger ogsaa i Ofoten en yngre gneis.
Østlig for Ballangen, paa Ofotens sydside, er der gabbro i den
boie, kegleformede Raantind, uden at dog denne bergart har
udbredelse over den fjeldstrækning, som delvis dækkes af Frostisen.
En lys, rødlig granit optræder i de lavere strækninger paa
overgangen til SJcjomenfjorden; ved Skjomenfjorden er der nær sjøen
glimmerskifer med hornblende- og kvartsskifer paa vestsiden.
Glimmerskifer er der og paa den anden side af Skjomen ved
Langenes og Hillervik nordligt. Over til Ankenes kirke er der
foruden glimmerskifer ogsaa graa gneis og noget sandstenagtig
glimmerskifer. Disse lagrækker tilhorer maaske
glimmerskifer-marmor-rækken, og ligesaa den ytterste del af halvøen mellem
Beisfjorden og Bombaken og mellem denne og Harjangen. Ialfald
er der nogle steder, som i Rombakens midtre del, marmor.
Fra Trelnes til Hartvigvatn i Bjerkvikmarken indenfor
Har-jangfjordens bund er der glimmerskifer og marmorlag i flere
niveauer, lidt kvartsskifer og graa sandsten, glimmersandsten,
mægtige talk- og talkkvartsskifere, glindsende skifer og flere
gange ikke ubetydelige lag af grafitskifer, tildels med taalelig ren
grafit, udskilt i smaaklumper.
Endelig udbreder der sig fra den inderste del af
Beisfjorden og Rombaken et stort felt af granit, tildels lys granit, med
syenit og gabbro, hvilket felt naar frem til den svenske grændse.
Den østlige del af jernbanen fra Narvik gaar gjennem dette
granitfelt.
Lofoten og Vesteraalen er bygget op dels af gabbrobergarter,
dels af granit og dels af gneis eller grundfjeldets bergarter. Paa
øerne længst mod sydvest, paa Værø og Røst, optræder bergarter,
som vistnok hører til grundfjeldet, og lignende bergarter
optræder nordligst paa Andøen, og granit forekommer paa mange
steder i Lofoten og Vesteraalen; men den største udbredelse har i
Lofoten gabbro og syenit og liærstaaende bergarter, der ogsaa har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
