- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
168

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188 .NORDLANDS AMT.

længer nord. Saa folger over denne glimmerskifer en yngre gneis
fra Hopen til Balkjosen i Nordfolden.

Paa halvøen mellem Nordfoldenfjord og Sagfjorden optræder
glimmerskiferformationen syd for Leinesfjord, om end enkelte af
de vilde toppe paa sydsiden af Leinesfjorden er byggede af granit,
saaledes som tilfældet er med Skotstind og de østenfor liggende
toppe mellem Leinesfjord og Skotsfjord. Paa Skjelvereidet optræder
glimmerskifer med kalksten.

De mindre øer, som Grøtø vest for Skotstind, har sin
længderetning efter lagenes strog; paa Grøtø er der glimmerskifer vekslende
med granitisk gneis. Paa Maalsø er der glimmerskifer med
marmor og i denne en mindre forekomst af nikkelholdig magnetkis.

Om bergarterne paa Engeløen i Steigen skriver Leopold von
Buch, at glimmerskiferen har overhaand; der er glimmerskifer,
ikke som en underordnet bergart, men over hele øen. Helt til
toppen af Præstkonetind staar denne bergart. Lagene stryger i
toppene som selve fjeldryggen paa Præstkonetinden meget
bestemt i den anden tind med 40° fald mod sydøst; omtrent saa
ledes er det ogsaa ved foden, og nøiagtig saaledes ogsaa i
Vest-horn, paa den modsatte side af øen. Og videre paa Mjeldeberg
lige overfor tinden i nordost og i samme hoide er den selvsamme
lagstilling tydelig synlig, derfor er den sandsynligvis fælles for
hele den bjergfulde ø.

Paa sydsiden af Sagfjord optræder glimmerskifer-formationen,
medens fjordens nordside og den nord for Engelo liggende Lundø
er granit. Af Sagelvdalens syv vande ligger de fire øverste i
granit, og Krokmotind stiger med nøgne granitvægge op paa
østsiden af fjerde vand. Straks østenfor Bækvatn, der har afløb til
Sagelven, er der atter glimmerskifere med marmorlag, ogsaa endel
kvartsit og lidt gul kvartssandsten. Ved grændsen findes
udkrystalliseret cyanit og staurolit, den sidste i vakre krystaller; i
hulerne i kvartsen er der vakre bergkrystaller.

Halvøen mellem Sagfjord og Tysfjord med de spidse tinder
Hammerøskaftet og Tilthorn bestaar saavidt iagttaget af granit.
Det meste af landet paa Tysfjordens vestside er granit; ved
Muskdalen, der gaar mod vestsydvest fra Musken i Hellemobotn,
ligger de høie og vilde Musktinder og Leirviktinder; landet her
bestaar ialfald delvis af glimmerskifer, som ogsaa fortsætter, tildels
med marmor, tvers over halvøerne ved Grundfjord og Mandfjord
i Tysfjorden. Inde i fjordbundene staar atter granit, som
fortsætter fra fjordbundene helt til grændsen.

En lys, rødlig giieisgranit staar i vestre halvdel af Hnllø;
dennes ostre del bestaar af glimmerskifer og marmor, og de samme
bergarter staar ogsaa paa begge sider af den nordøstligste arm af
Tysfjorden, Indre Tysfjord, fra Kjøbsvik og indover til fjordens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free