Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
175
låve saiidstenklipper, og ved lavt vande kommer frem nogle smaa
sandstenklipper i fjæren ved elvemundingen. Ellers er der
strand-volde, sand og længer ind myr.
Lagene tilhorende jura ligger paa ostsiden af Andøen i øens
nordlige del umiddelbart ud mod Andsfjorden ved gaarden Kamsaa.
8 km. længer nordlig ved gaarden Skarstein er ogsaa fundet lag
fra juratiden, og maaske hænger de sammen, men det er uvist;
den nærmeste omegn om Kamsaa er had, og paa det flade land
paa Andoen er det kun faa steder, hvor fast fjeld sees; landet
er dækket af aur, sand og myr. Der er strandvolde opkastede
af hayet ved kysten, og store myrer dækker det flade land, og
aur og sandsafleiringerne er ofte mægtige.
Paa dette flade land mellem Ramsaa og Skarstein er der 4
elve, Ramsaaelven nærmest Kamsaa, nordligere JN’ordelven, saa
Stiksaaen og endelig nær Skarstein Storelven.
Nær Kamsaa er der granit og nordlig for denne gaar
juralagene ud i dagen. Her ved Ramsaa sydlig i feltet har juralagene
en udstrækning fra øst til vest af 2—3 km.
Ved Nordelvens udløb er lerskifer med lerjernsten iagttaget
i dagen. Ved Stiksaaen ovenfor elvens eller bækkens udlob er
truffet sandsten ved boring. Fra Ramsaa til Stiksaaen, hvor
juralagene er iagttaget dels i dagen og dels i borhullene, er
afstanden fra syd til nord 3.5 km.
Nordlig for Stiksaaen er der en strækning paa 3.6 km.s længde
fra syd til nord, forbi Breivik, hvor det faste fjeld er bedækket,
og saa følger lag ved Skarstein tilhorende juraformationen, og
saa følger atter granit. Maaske er der to felter her, et sydligt
felt ved Ramsaa over Nordelven til Stikselven og et nordligt
felt ved Skarstein, eller de to felter hænger sammen, og hele
længden af feltet vilde da blive ca. 8 km.
Bredden af feltet er som nævnt, hvor den er størst, 2.3 km.,
men efter granitens udbredelse er den paa sine steder mindre
end 1 km., saa at det hele areal neppe bliver meget større end
10 km., og saa er der vel noget, som ligger ude i fjorden.
Langs østsiden fra Andenes til forbi Dverberg og forøvrigt
paa midten af øen, mellem Dverberg og Skogvold, er udbredt
låve sand- og myrstrækninger. Bergmester Dahll mente, at under
en større eller mindre del af dette lavland maa
sandstensaflei-ningerne ligge. Han antog, at der i det gamle grundfjeld er en
skaal, som kan være over 5 km. bred og en god del længere,
fyldt med sandstenlag og bedækket af myr, ler og sand. I dette
bassin skulde kullagene have nogen udbredelse. I 1868 antog
Dahll, at kulfeltet var af 11/s norsk kvadratmils areal. En saa
stor udstrækning som l’/ä norsk kvadratmil eller 190 km.2 har
ikke kullagene, og i 1872 udtaler bergmester Dahll, at kullene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
