Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
189
I Bindalen i terrasser i hoider fra 10—25 m. o. h. er fundet
skjæl, som vidner om et klima noget varmere end nutidens.
Der er her skjæl, som nu ikke lever saa langt nord som i
Nordland, og de skjæl, som her findes af sydligere former, er større
end de nu her levende, og de forekommer i større mængder. I
mange af de laveste terrasser ude ved havet er der skjæl, som
ikke er forskjellige fra dem, som nu lever ved kysten.
Klimaet synes efter dette at have undergaaet en forandring,
først fra ishavsskjællets kolde tid til et klima, som blev mildere
og tilsidst endog mildere end det nuværende, hvorefter det blev
som vort nuværende. Brislingen findes fossil i Bindalen, men
naar nutildags ikke saa høit mod nord.
Det bør bemærkes, at stigningen af landet til sine tider
eller paa sine steder kan have været afbrudt af sænkninger.
Som bevis er af J. Holmboe anført strandvolden ved Ramsaa
paa Andøen liggende over gamle myrer.
Langs Andøens kyst ligger lange rækker af strandvolde,
opkastede af havet og bestaaende af sand og rullet fjæregrus;
saaledes paa østsiden paa den 16—18 km. lange strækning fra
Dverberg kirke til Breivik; bag strandvoldene ligger betydelige
myrstrækninger, maaske de største i landet, og flere smaa
lagune-sjøer. Ved Ramsaa skjærer et par smaaelve gjennem
strandvoldene, der her er 50—100 m. brede og naar en høide af 9—10
m. o. h. De bestaar af lagdelt havsand. I overfladen har vinden
blæst sanden, saa det ser ud som flyvesandsklitter. At det
virkelig er strandvolde, kan sees tydelig deraf, at de følger i sit
lob nøie havstrandens retning, ogsaa hvor denne danner bugter
og nes. De bestaar af vekslende, vandrette lag af finere og
grovere materiale og indeholder strandrullede stenblokke,
kulstykker, pimpstene og saltvandsskjæl. Paa udsiden af
strandvolden er der lange, gamle strandlinjer.
Ved Jiamsaaelven er der følgende lag i den største strandvold:
I bunden seigt, blaat havler; derover fin, lagdelt havsand med
store mængder af strandrullet sten. I dette lag ligger rester af
planter, som vokser i havbugter: myrhat, hestehale og krækling.
Derover 0.2—0.25 m. lagdelt gytje med rester af planter som
sneide, vandaks star, myrhat, en portulakart, myrviol, hestehale,
tusenblad, krækling, bukkeblad samt alger. Derover følger 0.3—
0.4 m. mørk, lagdelt torv med star, dvergbirk, myrhat,
bukke-blad og alger. Derover ligger strand volden, som paa dette sted
er 4•—6 m. mægtig, med talrige havskjæl. Paa dette sted er
strandvoldens høide over havet ca. 9 m., og gytjelaget ligger
2.5 m. over havfladen.
De lag af gytje og torv, som dækkes af strandvolden,
antages afleirede i ferskt vand, da de indeholder ferskvandsplanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
