Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
.NORDLANDS AMT.
Der synes her at have fundet sted en sænkning ved denne del
af kysten, efterat gytjen og torven var dannet, og saa lagde
strandvolden sig over dem; derpaa steg landet, som strandvoldene
viser. Der fandtes ikke spor efter furu, saa furuen manglede
maaske dengang ligesom nu i de nærmeste omgivelser. Der er
rester af birk, og alle de øvrige planter tilhører birkezonen.
Stigning af landet i historisk tid. Det er en almindelig
udbredt mening blandt folk paa kysten, at det faste land stiger,
eller, som det ogsaa udtrykkes, at havet synker. Det er
imidlertid ingenlunde sikkert paavist, at en saadan stigning har fundet
sted i historisk tid, og det tor nok hænde, at de talrige forekomster
af sjøskjæl over havets niveau har vist folk, at landet har steget,
og at de saa har draget den slutning, at landet ogsaa stiger nu.
Keilhau, der i 183b foretog en reise for specielt at undersøge
denne sag, ytrer, at han ikke fandt nogen kjendsgjerning til
bestyrkelse af den mening, at landet i Nordland og Finmarken har
steget i vor tid eller i de sidste aarhundreder.
Leopold von Buch bemærker, at hvis landet steg saaledes som
antaget, saa vilde den flade del af Lurø og sandsynligvis ogsaa
Tjøtta og Sørherø i det 10de aarhundrede for størstedelen have
været bedækket af havet. Det vil sige paa Harald Haarfagres
og hans sønners tid. Men det ved vi vist, at saa ikke var tilfældet.
Iagttagelsen af mindre forandringer i landets beliggenhed i
forhold til havet er vanskelig at anstille i Nordland, fordi for
skjellen mellem flod og fjære her er saa stor.
Vargas Bedemar, som reiste her i 1810—14, bemærker, at
Hestsundet, et smalt sund mellem Tjøtta og Offersoen, var endnu
for kort tid siden farbart selv for større fartoier, nu derimod kan
kun smaa baade komme igjennem, og det maa endda være i flod.
Fra Lurø skriver Bedemar:
Ikke langt fra vaaningshusene paa Lurø forekommer et
betydeligt lag af muslingskaller; i en haug i nærheden blev der
gravet ud et toarmet anker samt spigre og andre rester af et
skib. Ligeledes fandt man mange gravsteder, og i et af disse
resterne af en hjerneskalle. Den tid, da man seilede her, og da
Lurøs fjelde kun var høie klipper, ligger maaske ikke saa langt
tilbage fra vor tid.
At landet ved Lurø har steget engang, er sikkert nok, men
de beviser, som Bedemar anfører for en stigning i historisk tid
eller i en tid, da der boede folk her, er ikke holdbare. Da her
er gravhauge, har jo landet ligget over havet, da hangene blev
kastet op, og forekomsten af levninger af skibe paa et saadant
sted viser snarere, at de havde den skik at begrave folk i skibe,
end at landet har steget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
