Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
.NORDLANDS AMT.
men med bergarternes strøg. Inde ved fjordbunden er tiere
marmorbænke, og her ligger ogsaa endel gaarde.
1.5 km. fra Langfjordens bund i fjeldet Aunhatten er der 3
huler. Den la vestliggende hule er en 20 m. bred, 4 m. høi og 12
m. lang forhal, der gaar i nord til syd; saa gjør hulen et knæk og
gaar videre i nordvest til sydøst og bliver samtidig trangere og
smalner af mod taget. Denne indre del er gjennemsnitlig 2 m.
bred ved bunden, som skraaner sterkt opad mod det indre og
er bedækket af en fin, svagt rødlig sand. Hulen er indgravet i
i skifer med marmor.
Den anden hule østenfor og 11 m. høiere eiul den
foregaaende er jevn bred hele veien, ca. 2 m. bred og 2.5 m. høi.
Der er 2 afdelinger. Den förste gaar i nord 20° vest til syd 20°
øst og er 25 m. lang; den anden begynder tæt ved den indre
ende af den første, ca. 1.5 m. over dennes blind og gaar i
nordøst til sydvest. Begge afdelinger ligger i ren marmor, og
dryp-stensdannelser er der paa gulvet og i taget. Væggene er meget
ujevne med svære fremspring. Ved mundingen af den første
afdeling af hulen fandtes paa og i hulens vægge sjøskjæl.
Den øverste hule ligger over den laveste, 27 m. over denne
og er omtrent 2 m. bred, vel 3 m. høi og 20—30 m. lang. Paa
bunden ligger nedfaldne blokke. Inderst inde i hulen er
strand-dannelse: valnødstore rullestene i en leragtig masse. Hulens
retning var nord 10° vest til syd 10° øst. Den ligger i marmor.
Ude ved mundingen var baade vægge og tag fuld af huller af
boremusling (saxicava pholadis), som hører hjemme i havet.
I de fleste huller var skallerne af boremuslingen siddende.
Hulerne gaar i det store og hele i strøgretningen. Bundens
høide ved mundingen af den øverste hule er 132, den mellemste
116 og den laveste 105 in. o. li. Skaller af boremuslingen fandtes
i stor mængde i den øverste hules tag, og hulen er 3 ni. høi,
saa den største høide, hvori disse fandtes, er 135 m. o. h. Dette
er den høieste hidtil kjendte fossilforekomst nordenfor Nordre
Trondhjems amt.
2.5 km. nordvest for Aunhatten ligger fjeldet
Langskjellig-hatten, hvor der ogsaa er et par huler, syd 15° øst for gaarden
Langfjordøren, vel 1 km. fra husene.
Den øverste hule er en tunnel tvers gjennem fjeldet. Den
er 2—2.5 m. bred, 2.5—3 m. høi og 72 m. lang. Retningen er i
det store og hele nordvest til sydøst efter strøget. Bergarten
er marmor. En trang sidegrotte udgaar et stykke fra den
nordvestre ende. Bunden stiger noksaa meget (6—7 m.) fra
nordvest mod sydost. Bunden er dækket af skarpkantede, fra
vægge og tag nedfaldne blokke.
Ret ned for denne tunnel er en ny hule. Her støder 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
