Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
205
huledannelser sammen; de 3 huler gaar helt ud i dagen, og en
ender blindt. Den ene er 10 m. lang. den anden 15 m., den
tredje er 18 m. lang, den 4de er smal og lav (man maa krybe
derind) og ca. 10 m. lang. Bredden og hoiden er forskjellig paa de
forskjellige steder, ofte 4 m. brede, 3 m. hoie, med
indsnævringer. Bergarten i dette hulesystem er mest marmor. Hoiden af
hulerne i Langskjellighatten er: bundens hoide ved den
nordvestre munding af den høieste hule er 179 m. og ved den sydvestre
185 m., og midtpartiet i den laveste hule ligger 158 m. o. h.
Fjeldet over hulerne har en hoide af ca. 200 m.
Huler dannes som nævnt paa forskjellige maader: enten ved
brændingens arbeide paa kysten eller ved elvenes erosion. Hulerne i
Aunhatten er dannet af havet. Sjoskjællene og hulernes udseende
og beliggenhed lader ikke tvivl tilbage derom, og hulerne i
Langskjellighatten er vistnok ogsaa mærker efter en tidligere havstand.
Vest for Engevatn er en 5 å 6 m. bred, 3 a 4 m. høi og
ca. 25 m. lang hule, i hvis inderste bund er vand; en bæk risler
derigjennem.
Lige ved veien i nærheden af Naustvik kirke er flere huler
med saa trang aabning, at man maa krybe derind.
Paa sydsiden af Vega i Vega herred nord for Erviken er en
liden hule.
I en mod Alstahaug fra Breitind udgaaende ryg i
Alstahaug herred er en stor hule, som kaldes Svarthullet. Hulen ligger
paa sondre side af Vetfjeldet. Svarthullet er besøgt og beskrevet
af Vargas Bedemar og af Sven Nilsson. Bedemar beretter:
Indgangen er meget vid. Lige ved den ligger en stor plade
horn-blendeskifer, som øiensynlig er styrtet ned fra en af hulens
sidevægge. Hulen gaar straks steilt nedover, men allerede 20
skridt inde i hulen bliver man standset af en dyb, lodret kloft,
hvorover man ikke kan komme uden stige og tauge. I denne
kloft, som er 8—9 alen bred, ligger store klippeblokke indklemt.
De stene, som man kastede ned i aabningen, brugte 25—30
sekunder for at naa bunden. Der laa endnu sne derinde, som
var saa haard, at ingen fodspor kunde sees paa den. Fra taget
dryppede rigelig vand ned, fuldstændig som i en regnskur. Der
tindes ingen sidegange ei heller stalaktiter eller afsætninger af
nogen sort. Bag den omtalte kloft blev grotten trangere, kun
som en kloft i fjeldet af liden bredde. Hulens retning er fra
nordnordøst mod sydsydvest.
Sven Nilsson beretter, at man for at komme til hulen maa
klatre op for en steil styrtning. En mængcle lose stene ligger
strøet omkring aabningen, og herfra klatrer man ned gjennem
aabningen i grotten. Derinde ligger store stenblokke, snedriver
og is; stenvæggene var isede, og mørket raadede derinde. Længst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
