Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
2 273
Der er foretaget nogle maalinger i saadanne delvis
afstængte fjordbækkener. Oksfjord gaar fra Vestfjorden ind i
Hinnøen. Ved en grund strækning, paa hvilken der hæver sig
en mængde smaa øer og holmer, er den skilt fra
Vestfjordens dyb. Den 3dje marts 1899 var i Øksfjordens munding i
220 m.s dybde temperaturen 1.7° C. og saltgehalten 3.34 pct.
»Samme dag var i Vestfjorden ved Brettesnes i 170 m.s dybde
temperaturen ti.7° og saltmængden 3.487. Kanstadfjorden er ikke
helt afstængt, men kun den indre del, som ved det
saakaldte rev er afgrændset fra den øvrige del. Indenfor revet
maaltes Ilte marts 1899 i 90 m.s dybde temperaturen 1.6°,
saltmængden 3.348 pct, og samme dag udenfor i 90 m.s dybde
var temperaturen 4.4°, saltmængden 3.406 pct. I Ofotfjordens
munding var 9de februar 1899 i 550 m.s dybde ved bund
temperaturen 6.3°, saltmængden 3.514 pct. Dette er atlanterhavsvand,
og golfstrømvandets indflydelse mærkes helt ind i Rombakbotn,
hvor temperaturen 8de februar 1899 var 6.0° ved bunden paa
120—310 m., medens saltgehalten varierede mellem 3.445 og
3.482 pct. I 100 m.s dybde var temperaturen 4.8°, saltgehalten
3.401. I Strømmen, som forbinder Rombakbotn med Rombaken,
var i 110 m.s dybde ved bunden temperaturen 0.6°, saltgehalten
3.337 pct. Selv ind i Rombaken kan man i bundvandets høie
temperatur og saltholdighed spore virkningerne af Golfstrømmen.
Ofotfjordens sidefjord Skjomen havde den 9de februar 1899 en
temperatur af 1.7° ved bunden i 150 m.s dybde, og den er efter
dette sikkerligen ved en grundere strækning skilt fra Ofotfjorden.
I Ranenfjorden, hvor atlanterhavsvandet ikke har saa let adgang,
synes temperaturen paa dybet at være noget lavere end i de
andre fjorde. 1 mil udenfor Hemnes, paa det sted, som kaldes
Djupkista, fandt de Seue 13de juli 1873 i 452 m.s dybde
temperaturen 4.1 . Sandsynligvis er der noget koldere vand i dybet i
Salten fjorden end i de andre store fjorde, eftersom denne fjord
kun ved Saltstrømmen staar i forbindelse med havet.
Havets strømme. Havets temperatur og saltmængde er,
som ovenfor omtalt, forskjellig ved kysten af Nordland, og denne
forskjel skyldes som berørt strømmene i havet.
Atlanterhavsvandets høie temperatur skyldes Golfstrømmen; det kolde bundvand
i havets afgrunde skyldes vand, som er kommet fra nord, og
kystvandet volder og sin strøm. Golfstrømmen kommer ind i det
Norske hav mellem Shetland og Færøerne. Paa veien nordover bliver
Golfstrømmen tilsyneladende smalere og smalere, indtil den naar sin
mindste bredde paa høide med Nordre Trondhjems amt. Senere
breder atlanterhavsvandet sig igjen udover; udfor Lofoten driver
18 — Nordlands amt I,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
