Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
.NORDLANDS AMT.
meget af det mod nordvest og vest, resten fortsætter nordover
langs eggen. En del af Golfstrømmen fortsætter nordover langs
Vesteraalseggen ; ved Andenes faar den en meget stor hastighed
og ligger nær inde ved kysten. Paa hoiden af Nordkap spaltes
den i en østovergaaende og en nordovergaaende gren.
Golfstrømmens saltgehalt aftager nordover, idet det salte atlanterhavsvand
ved Nordlands kyst er blevet noget fortyndet ved blanding paa
siderne med kystvand. Paa grund af afkj øl ingen nordover er
temperaturerne i overfladelaget blevet adskillig lavere.
Paa kysten driver op, fort af havets strømme, rækved og
frugter, som hører hjemme i varme lande, ligesaa driver op
pimpsten og endelig ofte de sorgelige rester af forliste skibe og
deres last. I)et af havet opkastede tommer og de opskyllede
frugter, som føres til Norge, er nærmere omtalt i beskrivelsen
af Finmarkens amt (bind I, pag. 222 ff.).
Ved Kvalvik paa Moskenesøen driver der ofte op sort og
hvid pimpsten, og det er heller ikke ret sjelden, at der kommer
kokusnodder. Pimpsten har havet skyllet op paa Værø, baade
under en tidligere, hoiere havstand og under den nuværende,
og det er baade den sorte og den lysegraa pimpsten, som
skylles op. Pimpstensbeter angives at være almindelige paa hele
Værø. Derhos skyller havet ogsaa her op kokusnodder, og det er
ikke saa ret sjelden, at de findes. For en del aar tilbage kjendte
beboerne af Værø ikke kokusnodder, men i de senere aar er de
kommet efter, at de er spiselige, og det hænder, at
kokusnod-derne, som fiskes op, er helt friske og velsmagende. »Saa
skyller havet op rækved, ogsaa ek og teak; mængden af det
opfiskede tømmer er minket, siden dampskibene, der ikke saa let
forliser eller mister sin dækslast, har aflost seilfartoierne. Dog
spiller denne rækved og opskyllede bjelker endnu en rolle, og er
en ikke helt uvæsentlig hjælp i øernes forsyning med
træmateriale.
Ogsaa kystvandet volder en langs kysten mod nordost
gaaende strøm. Den baltiske strøm med dens kystvand gaar
fra Østersjøen gjennem Kattegat og Skagerak, fortsætter forbi
Lindesnes og Jæderen, og under opblanding paa den ene side
med elvevand og paa den anden side med det salte
atlanterhavsvand udefra fortsætter den nordover langs hele Norges vest- og
nordkyst. Strømmens bredde og dybde varierer meget. Den er
smal ud for Stad, men i regelen meget bred og derfor
langsommere ud for Helgeland. Kyststrømmens dybde kan sættes til
omtrent 100 m. nær land. Bredden og dybden varierer
imidlertid regelmæssig med aarstiden. Naar vandet om sommeren
bliver varmere og lettere, faar det en forøget tilbøielighed til at
brede sig ud over havets overflade. Linder afkjolingen om hosten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
