Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 2 295
og om vinteren trækker saa kystvandet sig tilbage igjen. Naar
kystvandet paa denne maade spreder sig udover, kommer det
til at danne et ganske tyndt skikt; om vinteren er det dybere
end om sommeren.
7.5 km. nord til vest for Kunnas vestligste punkt, ude i
havet, 66° 59.5’ n. br. og 13° 29.5’ ø. f. Greenwich, siges der at
komme op af havbunden en ferskvandskilde. Ved lavvande og
stille veir kan man øse op ferskvand. Bunden er fjeld og
dybden 6—8 m. Rundt om er der jevn sandbund og en dybde
paa 24—40 m. Det paastaaes med bestemthed, at man her
kan drikke det vand, som kommer op i havet.
Foruden de omtalte strømme er der paa kysten andre strømme,
der hidrører fra flod og fjære, og desuden strømme, der skyldes
vinden, naar denne længe blæser fra én kant. I den sydlige
del af amtet sætter strømmen i roligt veir med floden mod
nordvest og med ebben mod sydost; dog er sædvanlig
strømmen mod nordøst stærkest, hvilket især er tilfældet 6 ä 8 mil
og længere fra landet. I vedvarende stormende veir af vestlig
og sydlig vind lober strømmen bestandig stærkt mod nordøst,
med stadig osten- og nordenvind sætter strømmen stadig mod
sydvest, men sjelden saa stærkt som i modsat retning. Langs
den indre led løber strømmen nordøst med floden og sydvest
med ebben, men ogsaa lier er i almindelighed nordøststrømmen
stærkest. Hvad her er anført, gjælder nærmest kyststrækningen
op til Trænen. Fra Trænen sætter strømmen udenfor Rost, og
inde ved kysten er der ingen bestemt eller regelmæssig strøm.
I hele Vestfjorden er derimod strømmen afhængig af ebbe og
flod, dels af de senest herskende vinde. Undertiden kan det
være tilfældet, at der er liden eller ingen strom i selve fjorden,
medens der gaar strom ved Lofoten eller langs fastlandet, og
den skifter med høit og lavt vande. Naar der er strøm, saa
gaar den langs begge kyster indad og nordefter med stigende,
og udad mod sydvest med faldende vande, men om der bliver
strømsætning, og om den gaar ved Lofot og Vesteraalskysten,
eller langs fastlandet, er ikke sjelden afhængig af vinden, og det
kan paa forhaand ikke angives. Paa udsiden af Lofotøerne og
Vesteraalsøerne lober strom men meget stærkt nordostlig og østlig;
jo længere man kommer nord, desto stærkere. Dens hurtighed
er meget afhængig af vinden, og kan paa sine steder stige til
4 mil i vagten. Derfor er ogsaa sjøen paa disse steder meget
høi og svær. Flod og fjære har nogen indflydelse paa
strømmen, men dette viser sig kun derved, at denne, naar sjøen
falder eller fra flod til fjære, løber mindre stærkt nord. I det
hele taget gives der neppe langs den norske kyst noget strøg, hvor
havstrømmen løber saa stærkt, som udenfor Lofotøerne og Andø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
