Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
.NORDLANDS AMT.
smaa Skjær, hvorfor der Ingen kommer. I Almindelighed ere
disse 3de Strømme ved fuld og ny Maane som stridest, men i
Til og aftagende spagere. Ved Flod og Fjære har det samme
Beskaffenhed ved de 2de sidste Sund og Godoe Strømmen, som
ved den 1ste Knaplunds Strommen omtalt er.»
Eiler Hagerup Rosenvinge var sorenskriver i Salten fogderi
fra 1778—93, og hvad han har berettet om Saltstrommene i
1790, er trykt i «Budstikken i 1824. Han siger, at han har seet,
at endog den store hvalfisk har maattet give efter for dens
styrke og har arbeidet saa længe, at blodstraalerne har staaet ud
af dens gab.
>< Saltstrømmen,» skriver Rosenvinge, «er almindelig den hele
sommer igjennem meget fiskerig paa sei, kveite eller helleflyndre
og smaatorsk, og da min gaard ligger lige over for paa den anden
side af Saltenfjord, Vi mil derfra, har jeg her havt daglig
forraad. Jeg har og ikke sjelden fortjent 50 rdl. og derover af en
dreng paa 2 til 3 maaneders tid. I visse maader er denne
strøm meget skadelig for fiskeriet af sild og anden fisk og
opsluger den hele bjergning, som kommer ind fra havet igjennem
Saltenfjord; thi ofte tager denne sin vending igjennem strommen
ind i Saltfjorden, hvor den ligesom forsvinder; da havet i denne
fjord er saa dybt, og bunden saa uren og klippefuld, at fisk paa
ingen maade kan fanges. Derfor maa disse indbyggere af
Skjer-stads og Saltdalens sogne, naar de behøve fisk til husfornødenhed,
reise 2, 3 til 4 mil, enten til Saltenfjord eller længere ud
imod havet.
Ved slutningen af Saltenfjord, og Vs mil fra Storstrømmen,
ligger den anden strom, som kaldes Godøstrom. Denne er endnu
smalere og kortere, men saa opfyldt med skjær og stene, at man
i stor ebbe ved hjælp af en lang stav kan fra det ene land til
det andet springe over paa stenene; dog fordres hertil varsomhed
og smidighed, thi hvis man glider, er livet borte, da strømmen
imellem stenene er meget dyb. Formedelst den ujevne bund er
den farlig at beseile, naar den løber stærkt, da man let kan
stode an imod en klippe eller sten, og den kan af saadan aarsag
ikke befares uden paa smaa baade.»
Provst A. Schytte omtaler Saltstrømmen i Budstikken 1817.
«Blandt mærkværdige naturfænomener, siger han, fortjener uden
tvivl Saltstrømmen at nævnes som den, der ingensteds i Norge
har lige. Henimod ebbe og flod, især ved fuld- og nymaane,
fremstiller den et saare sjeldent syn; med en utrolig force og
tordenlignende bulder, som hores i ’/■» mils frastand, trænger havet
ind eller ud og optaarner de rædsomme bølger der ligne
bjergtopper, imellem hvilke afgrunden synes at aabne sig i bundløse
alt til sig rivende hvirvler. Paa den tid vilde enhver baad eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
